Den 12. november brød ragnarok løs i billetsalget for Royal Run. Siden brød sammen akkurat som flere borgere stod klar til køb af billetter.

Af Mads Egelund

15000 billetter i Horsens blev udsolgt på 4 timer!

Klokken 10.00 sad Helle Aalborg Nielsen klar til undervisning for at tilmelde sig Royal Run. Hun får overført sin bestilling på MobilePay, men da der var flueben ud fra tre ud af fire familiemedlemmer, men så braste hjemmesiden for tilmelding sportstiming sammen.

Kort efter lød meldingen udsolgt. En hård skæbne for 36-årige Helle Aalborg Nielsen, der havde set frem til at deltage til sit første Royale Run nogensinde, og så endda i sin hjemstavn Horsens.

”Jeg var inde og kunne vælge størrelse på trøjen, og hvilket løb jeg ville tilmelde mig. I det jeg trykkede næste, så lukkede det hele siden ned, og sagde der var udsolgt.”

En anden borger er 51-årige Susan Kappendrup. Hun forsøgte forgæves hjemmefra at nå frem til to billetter, da hun havde set frem til Royal Run med sin søn.

”Klokken 10.00 forsøgte jeg at komme igennem første gang, men der var en helt masse bøvl. Jeg er i kø uafbrudt i fire timer, og så kan jeg se en bjælke på min telefon, hvor Horsens var udsolgt.”

Der blev solgt 97.500 billetter til Royal Run i alt, der blev udsolgt for første gang i historien på dagen.

Det tyder på, at der skal evalueres i brugen af kø systemet, der lige nu er koblet til det samme system som skat.dk. Det kommer teamleder og arrangør af Royal Run Mads Bang Aaen ind på.

”Sidste år havde vi ikke noget køsystem på, men vi kunne se, at vi blev mere og mere attraktive, så kiggede vi på, hvordan muligheden var for at forbedre os.”

Alternative metoder

Der skal alternative metoder til tilmeldingen, der har været med blandede følelser for Helle Aalborg. Hun vil have en mulighed for, at man kan tilmelde sig fra værtsby til værtsby.

”Jeg er ærgerlig over, at der ikke er tilmeldinger fra egen by.”

En overvejelse som også er oppe at vende hos Royal Run. Ifølge Mads Bang Aaen er der en række fordele og ulemper, der skal opvejes.

”Der er også ulemper. Det kan fx være personer, der bor midt imellem to byer.”

Enorm efterspørgsel

Efterspørgslen har været enorm i Horsens. De 15.000 billetter til Royal Run blev revet væk, men billetbegrænsningen skyldes også en sikkerhedsmæssig foranstaltning, som der altid skal være til løb.

”Det gør man ikke, fordi vi har et ansvar for at lave et godt løb og sikre, at vi ikke lukker for mange deltagere ind. Ellers ender man med, at dem som deltager får en dårlig løbsoplevelse,” udtaler teamleder på Royal Run Mads Bang Aaen.

I 2024 valgte man alligevel at hæve deltagerloftet. Det betød blandt andet, at Brønderslev fik 1500 ekstra startnumre og Aarhus fik 2500 ekstra. Det er ikke planerne for i år ifølge Mads Bang Aaen fra Royal Run.

”Nej, det er der ikke nogen planer om. Et. Det handler om, at vi tror, at vi har ramt den kapacitet, som vi kan have. To er spørgsmålet om, at der er noget logistik, som skal gå op.”

I skrivende stund har Royal Run over 550 kommentarer på deres opslag om, at det traditionsrige løb er. Helle Aalborg Nielsen er en af de frustrerede brugere, og hun har en klar besked til arrangørerne i Royal Run.

”De skal sørge for, at deres hjemmesider kan tåle det tryk, der kommer. Derudover skal de få inddelt de forskellige værtsbyer, og få styr på forskellige fejl, der opstår ved MobilePay og betaling.”

Horsens Fjord gisper efter vejret, og holdes i live med kunstigt åndedræt. Men med vedtagelsen af Den Grønne Trepart kan der være håb forude for plante- og dyrelivet i fjorden.

Af: Line Nilsson

Hør mere om det i videoen her:

38-årige Olaf Damm er blind på begge øjne – en funktionsnedsættelse, der har betydelig indflydelse på hans evne til at udføre dagligdagens opgaver som madlavning, rengøring og tøjvask. I november måned fik han afslag på sin ansøgning om praktisk hjælp i Horsens Kommune. Et afslag, som ifølge Olaf bærer præg af en usædvanlig mangel på forståelse for, hvad det kræver at leve uden syn.

Af Emil Mogensen

Kommuneskift kostede den kommunale støtte

Familien flyttede til Horsens i efteråret 2019. Før flytningen var de bosat i Aarhus Kommune, hvor Olaf også søgte støtte, bl.a. gennem Servicelovens § 100, som hjælper funktionsnedsatte med dækning af merudgifter. Sagen endte hos Ankestyrelsen inden Olaf blev vurderet som værende omfattet af personkredsen og til sidst fik bevilget støtten.

Useriøs selvhjælp

Olafs kritik af Horsens Kommunes sagshåndtering er dog først og fremmest rettet mod kommunens forslag til selvhjælp til blandt andet tøjvask- og sortering. I et dokument om afgørelserne i sagen, som Olaf har modtaget af kommunen, fremgår det, at Horsens Kommune foreslår en løsning, Olaf vurderer som kreativ og useriøs. Af dokumentet fremgår følgende:

”Hvis I ønsker det, er det muligt at lave markering af tøj/klippe hjørner på større beklædningsdele, så det er muligt for dig at skelne mellem hvem tøjet tilhører i familien.”

Opråb på Facebook

Afslagene fik Olaf til at lave et længere opslag på den lokale Facebook-gruppe ’Horsens’. den 19. november. Heri sætter Olaf ord på sine frustrationer over sagens afgørelser og Horsens Kommunes forslag om, at Olaf kan hjælpe tøjsorteringen på vej ved at klippe i familiens beklædningsdele. Opslaget har siden resulteret i en lang række kommentarer fra borgere, der giver udtryk for, at de kan genkende Olafs frustration og holdning til Horsens Kommunes håndtering af handicappede, der har brug for en ekstra håndsrækning. Sagen er ifølge Olaf et udtryk for en manglende hensyntagen til den enkelte borger.

”Kommunens tilgang føles mere som symbolpolitik end reelle løsninger. Hvorfor ikke være ærlige? Hvis ressourcerne eller kvalifikationer mangler, så sig det i stedet for at sende forslag, der viser en total mangel på forståelse for, hvad det kræver at leve uden syn. Det er min oplevelse, at det virkelige handicap i denne sag ligger hos sagsbehandlerne i kommunen,” fortæller han.

“Vi beklager rigtig meget”

Kritikken af sagen og ovenstående formulering i det pågældende dokument om sagens afgørelse er siden blevet forelagt Horsens Kommune. Områdeleder for Visitationen i Horsens Kommune, Birgitte Møller Lauersen, har forholdt sig til kritikken og den konkrete sag, herunder formuleringen af forslaget om, at Olaf eventuelt kan klippe i sit tøj.

”Det er en rigtig dårlig formulering, som vi beklager rigtig meget. Sagsbehandleren har naturligvis ment, at han kunne klippe i tøjmærket, og ikke i tøjet. Det er et råd til blinde, som er hentet direkte fra Dansk Blindesamfunds hjemmeside. Det har været sagsbehandlerens forsøg på at være behjælpelig med et råd til, hvordan borgeren nemmere vil kunne kende forskel på tøjet,” fortæller Birgitte Møller Lauersen om formuleringen.

Derudover understreger Birgitte Møller Lauersen, at beklagelsen ikke angår sagens afgørelse, men udelukkende den konkrete fejlformulering. Horsens Kommune fastholder sagens afgørelser og begrunder dem med, at afslaget bunder i en vurdering af, om den samlede husstand kan varetage de forskellige opgaver i fællesskab. Desuden opfordrer Birgitte Møller Lauersen til, at Olaf indsender en klage over afgørelsen, så den kan prøves i Ankestyrelsen. Det begrunder hun med, at klager, der efterprøves i Ankestyrelsen, er med til at udvikle og styrke kommunens sagsbehandling på sigt.

For blot en måned siden modtog en 21-årig mand fra Horsens en dom efter at have snydt flere ældre kvinder for store beløber. Online svindel er blevet et problem, der især går ud over de ældre borgere på tværs af landet. Det kan også mærkes i Horsens, men hvorfor er det især de ældre, der er i risiko?

Af Addie de Lamotte

Fem kvinder i 80’erne blev på fem dage i november 2022 snydt for et beløb over 100.000kr. . Svindleren var en 21-årig mand fra Horsens, og for blot en måned siden modtog han en dom. Svindel rettet mod ældre borgere, og især kvinder, er dog et udbredt fænomen på tværs af landet, men det mærkes også her i Horsens.

I 2023 oplevede politiet det højeste antal anmeldelser af it- relateret økonomisk kriminalitet, fortæller en rapport fra Nationalt Center for IT-Kriminalitet. Det drejer sig om anmeldelser af phishing og anden digital svindel. Sydøstjyllands Politikreds, som dækker Horsens, fik 2.487 af de anmeldelser.

En bror i Sverige

Karl Ove Hansen fra Horsens har også oplevet forsøg på phishing. Han er 80 år gammel, men han er ikke i tvivl, når han modtager mystiske opkald.

”Der var engang en der skrev til mig, at min bror stod i Sverige, og om jeg ikke kunne sende 5000, så han kunne komme videre. Jeg skrev bare ’find en anden at snyde i stedet for”, siger han og griner.

Han fortæller, at han selv bare sløjfer det, men at han har stor forståelse for, at det ikke nødvendigvis er tilfældet for de fleste 80-årige.

”Vi er nok de nemmeste at snyde, fordi vi simpelthen ikke kan følge med i al den nye teknologi, der dukker op. Det kan jeg heller ikke selv.”

Et brud på tilliden

Ifølge data fra Danmarks Statistik er det i 2023 især de ældre borgere, der er i høj risiko for brud på den digitale sikkerhed. Cirka 47 procent af de 80-89-årige mener, at de i mindre grad eller slet ikke har nok viden om it-sikkerhed. Det er noget, de er opmærksomme på og har fokus på i Arbejdernes Landsbank.

”Jeg tror, at det handler om at mange af svindlerne udvinder oplysninger ved at gøre de ældre kunder forvirrede, bange eller nervøse. De kommer jo fra en anden skole, hvor man havde større tillid til hinanden, og hvis en person sagde, at de var en bankmand eller en myndighed, så troede man på det.”

Fortæller Claus Harritz Høj, der arbejder med kundeservice og rådgivning hos Arbejdernes Landsbank. Banken modtager dagligt omtrent 50 til 75 opkald fra kunder, der har oplevet forsøg på svindel, og langt størstedelen af de kunder er ældre mennesker.

Selvom svindel rettet mod ældre er et alvorligt problem, er det ikke en problematik uden håb. Karl Ove Hansens oplevelse er et eksempel på, at opmærksomhed og sund skepsis kan være effektive forsvar mod de digitale trusler.

Kirkens Korshærs varmestue tiltrækker mange af samfundets mest udsatte borgere, især i en juletid, hvor livet kan føles hårdt for dem, der befinder sig i samfundets mest sårbare positioner.

Af Jeppe Grue-Sørensen

Det er ikke alle, der har råd og overskud til at fejre juleaften med deres familie. Nogle har slet ikke en familie at samles med i den søde juletid. Især misbrugere, socialt udsatte og andre mennesker i vanskelige livssituationer oplever manglende fællesskab og varme. Her spiller Kirkens Korshærs varmestue i Horsens en vigtig rolle.

Her kan man julehygge, ligesom mange andre danskere gør. Tirsdag den 26. november blev der afholdt julebanko med gevinster, som var doneret af frivillige, og arrangementet var en stor succes ifølge Varmestuen selv. Generelt oplever de en øget tilstrømning i de kolde måneder, hvor hyggen rykker indendørs.

Det er ikke kun andre med svære livsvilkår, at man kan skabe relationer med på opholdstedet. Frivillige bidrager også til stemningen. De sørger for, at der er varm mad, og at alle føler sig godt tilpas. Samtidig er der lønnet personale, der hjælper de udsatte med praktiske udfordringer som sygehjælp, boligstøtte, engangsydelse eller betale regninger – alt sammen opgaver, der ofte kan være svære at håndtere i hverdagen.

Hjælp og varme i hverdagen

Når man træder ind ad døren, mødes man straks af en stemning af ro og hjemlighed. I dag serveres der skinke med flødekartofler, mens to kvinder lægger puslespil og to mænd griner over en omgang keglebillard. Atmosfæren er varm og indbydende – det er svært ikke at føle sig godt tilpas her.

Tilmeldingerne til den årlige juleaften forløber planmæssigt.

”Vi har omkring 40, der allerede har tilmeldt sig til juleaftenen. Vi fejrer jul, som man ville gøre i en familie, med julegaver, julemad og alt det, der hører til.”, fortæller Armenuhi Tovmasyan Bay Smidt, der er daglig leder på varmestuen.

Armenuhi fortæller med glæde i øjnene, hvordan folk samles og får den hjælp, de har brug for i hverdagen. På en almindelig onsdag i november måned har 40 forskellige været forbi og benyttet sig af de muligheder, som varmestuen tilbyder.

”Vi åbner kl. 09:00, og allerede dér står 10-15 mennesker klar til en kop kaffe, og få en gratis bid morgenmad”, fortæller hun.

Uden frivillige – ingen varmestue

Varmestuen kan dog ikke fungere uden frivillige kræfter. De frivillige bidrager med størstedelen af hyggen, og køkkenpersonalet består udelukkende af frivillige. De lønnede medarbejdere tager sig af de mere praktiske opgaver og støtter brugerne i af finde en vej ud af misbruget. Manglen på frivillige er derfor en stor udfordring, for uden dem kan varmestuen ikke eksistere.

Varmestuen har eksisteret i 40 år, og dens julehygge betyder meget for dem, der ikke har meget andet. De finder ikke den samme varme og fællesskabsfølelse på misbrugscentrene eller hjemme i privaten, som det gør på Kirkens Korshærs varmestue i Horsens.

Den vilde natur i Danmark har fået mindre plads, og det truer biodiversiteten. Sofie Irene Vang Lystbæk brænder for at vende denne udvikling ved tiltag i sin egen have, og vil inspirere andre borgere i Horsens til at gøre samme. 

Foto og tekst af Sarah My Leonora Kia

Ved første øjekast, ville nogle kalde Sofie Irene Vang Lystbæks have for rodet. Her er forskellige sorter af træer, bede dækket af faldne blade, kartofler der suger næring fra tangdækket over sig og græs, der får lov at vokse sig højere end i de fleste danskeres haver. Og der er en mening med al vildskaben, som vejer langt højere end æstetikken. 

”Jeg hører ofte fordommene omkring, at en vildhave bare er dovenskab, men jeg bruger meget tid i min have på ting, der ikke kan ses direkte. Det er for eksempel at samle faldne blade til at ligge på bedene. Det ville i nogens øjne se grimt ud, men giver jorden en masse næring,” siger Sofie Irene Vang Lystbæk. 

I Horsens Kommune har man arbejdet for at vende opfattelsen af den vilde natur som uordentlig siden implementeringen af strategien i 2021. I strategien kan det læses, at der skal skabes en fælles forståelse hos borgerne for det ’vilde’ udseende af naturarealerne i håb om, at det vil blive taget bedre imod og skabe lysten til selv at implementere tiltag i egne haver. 

”Det er så vigtigt midt i denne biodiversitetskrise vi står i, hvor man ser, at vi mister arter. Og det er jo klart, når en vigtig art som sommerfuglen ikke kan finde de specifikke planter, som de skal bruge til at lægge sine æg på. Brændenælder er en hadet plante, men vildt vigtig for biodiversiteten, da sommerfuglene lever på dem,” udtrykker Sofie. 

Vildskaben gavner – selv i det små 
Sofie håber at inspirere andre til at skabe flere vilde bede med forskellige hjemmehørende planter i egne haver. Derfor er hun frivillig gennem Vild med Horsens – et udviklingsprojekt af Horsens Kommune, der stræber efter at gøre kommunen til Danmarks vildeste. Her står hun til rådighed som biodiversitets-ambassadør med formålet at hjælpe dem, der også vil i gang med vildskaben. Hun pointerer, at det kan virke overvældende og uoverskueligt for mange at komme i gang. Men selv de helt små ændringer kan skubbe biodiversiteten i den rigtige retning.  

”Lidt kan jo gøre det. Ofte tænker folk, at de så bliver nødt til at have en ’helt vild have’. Men de kan bare starte med et enkelt bed af blomster, der kan gavne de danske insekter.”  

I Lystbæks have har de skabt et lille vandhul ved at grave et hul med et dække over og sten ovenpå. Det er blevet til en lille dam, der bugner af liv. Den er hjemsted for blandt andet frøer, haletudser og mange guldsmedelarver, der lever længe under overfladen.  

”Ethvert areal kan med den rette indretning og drift, være et levested for vilde planter og dyr – og bidrage til at øge biodiversiteten i byen,” skriver Horsens Kommune i sin biodiversitetsstrategi. 

Biodiversitet under huden fra barnsben 
”Ej se Asger, der sidder lige et par agurker der,” siger Sofie og peger på små vandmelon-lignende grøntsager. Asger kigger begejstret gennem ruden til drivhuset:  

”Ej ja, safariagurker. De smager faktisk meget godt.”  

For familien er haven både dyrenes og børnenes. Sønnen Asger på otte år er vant til at være med i haven, og her lærer han om naturens mange forskellige egenskaber.  

Og selv i juletiden kan der laves små ændringer, hvor man undgår at støtte plantager af juletræer, der udsættes for diverse sprøjtemidler og homogeniserer jorden. Dette har Asger allerede styr på og forklarer, at familien plejer at finde træet ude hos Asgers bedsteforældre. Her er der grantræer, der alligevel skal fældes, hvor toppen af træet kan bruges som juletræ.  

”Der var et år, hvor et træ havde fået en sygdom, så derfor tog vi et af dem,” siger Asger.  

Når julen er ovre, kan træets egenskaber stadig bruges, som han forklarer:  

”I stedet for at smide det på genbrugspladsen, så kan man bruge det i sin have.”  

Her kan gran bruges til at beskytte mere sarte planter fra frosten hen over vinteren. Familien lægger det blandt andet over sine blåbærbuske. Asger har også sit eget bed, hvor der dyrkes forskellige sorter af grøntsager og bær: 

”Jeg havde ærter på et tidspunkt – og også gulerødder og jordbær!” 

Lad naturen gå sin gang 
Et princip Sofie lever efter er, at hvad der er i haven, bliver i haven. Dermed undlader familien at køre haveaffald på genbrugspladsen – i modsætning til mange andre danskere: 

”Det er jo lidt fjollet at køre det derhen, hvor der skal bruges en masse energi og udledes CO2 ved at kompostere haveaffaldet. Herefter kan danskerne så køre tilbage og hente det igen, når det er omdannet til jord, i stedet for blot at lade det blive til kompost i haven,” siger hun. 

Ved at skabe sin egen kompost gøres også plads til flere dyrearter: 

”Man kan se, at der er liv i haven. Jeg opdagede for nyligt, at vi havde jordbier over i komposten. Så der måtte jeg stoppe med at tage fra komposten for ikke at ødelægge biernes sted,” siger Sofie. 

I starten af foråret klipper hun alle blomsterbedene ned, og lader det ligge lidt, så alle de små dyr, der har overvintret i det, kan nå at kravle væk. Når man fjerner det igen, er jorden blevet mere næringsfattig som blomsterne godt kan lide at gro i, og de er vigtige for at tiltrække insekterne.  

I haven hos Sofie Irene Vang Lystbæk bruges elementerne altså fra alle dele af haven til at skabe bedre forhold for biodiversiteten.