Ski, kælk og skøjter er normalt aktiviteter forbundet med julen, men i Horsens må man igen i år undvære skøjtebanen på Rådhustorvet.
Af Victoria Hestehauge
Siden 2021, hvor den kommunale skøjtebane senest blev oprettet i Horsens, har horsensianerne måtte udenbys for at skøjte. Ifølge en artikel fra Horsens Folkeblad, er skøjtebanen på Rådhuspladsen ikke blevet genopført på grund af benspænd fra coronapandemien, energibesparelser og ændringer i miljølovgivningen som gør kølemidlet til skøjtebaneanlæg ulovlig.
Skuffede borgere
Skøjtebanen har dermed ikke været en del af bybilledet i tre år, hvilket skuffer nogle af byens borgere. Fra 71-årige Herdis Damgaard betyder dette, at hende og familien ikke længere kan dyrke deres juletradition, ”I fire år havde vi en tradition, hvor hele familien tog ned og skøjtede. Børnebørnene nåede ikke at blive en del af traditionen”. Herdis er derfor tvunget til at ty til andre aktiviteter. Her siger hun selv, at så må hun i stedet lærer dem at køre på rulleskøjter.
Skøjtebanen fungerede således som samlingspunkt for byens indbyggere, hvor julestemningen var under fuldt blus. Ligesom Herdis Damgaard, er 26-årige Diana Hagensen også skuffet over, at hun ikke længere får mulighed for at dyrke julen gennem skøjtning med sine to døtre på 11 og 9 år.
”Min familie og jeg har benyttet skøjtebanen rigtig meget, og det er en mangel for os, at vi ikke længere kan hygge os på den måde”.
Andre muligheder
Selvom det nu er slut med skøjtebanen på rådhuspladsen, fik Horsensianerne dog alligevel lokal mulighed for at skøjte sidste år, da søerne i Bygholm park frøs til is. Denne skøjtebane er dog i højere grad afhængig af vejrforholdende, og man har selv ansvar for at sikre sig, at isen er tyk nok. Derudover er der I øvrigt ikke mulighed for udlejning af skøjter her. Hvis man alligevel ikke er så meget for at lave piruetter på isen, tilbyder Horsens heldigvis en masse andre aktiviter, arrangementer og julemarkeder, hvor man fælles fejrer julen.