Med millionbeløb fra finansloven håber Horsens Kommune at styrke børns trivsel og mindske sociale forskelle gennem skolemadsordningen. De vil gå benhårdt efter at blive taget i betragtning, når det skal vælges, hvem der skal være med i det nye forsøg

Af: Emma Holm Haugaard

Horsens Kommune vil vælges, når staten skal beslutte hvilke kommuner der skal deltage i forsøget om skolemad i grundskolerne. Det fortæller det socialdemokratiske byrådsmedlem Anders Bruun Rasmussen.

Ifølge ham vil det være med til at mindske uligheden og give eleverne mere energi til at sidde på skolebænken:

”Der er nogle børn, som får sunde og nærende madpakker med, og så er der de børn, der ikke får det. Og det går ud over læringen og koncentrationen.”

Han pointerer ligeledes også, at det er et af de områder, hvor man faktisk kan udligne nogle af de forskelle, som børn har med hjemmefra.

De pointer som socialdemokraten har, er netop det ideen bagved forsøget er. Initiativet er motiveret af et ønske om at forbedre både børns sundhed og trivsel, men også deres indlæring i skolen.

Forsøgsordningen

Den 22. november 2024 præsenterede regeringen sammen med SF og Radikale Venstre  finansloven for 2025. Et af de store punkter og også overraskelser i finansloven er, at der bliver afsat et trecifret millionbeløb til et forsøg med skolemad i landets grundskoler.

Skolemadsforsøget kommer til at gælde for over 20.000 elever. Det er dog kun en brøkdel af alle de elever, der er i de danske grundskoler. Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2023 er der 678.544 elever i grundskolerne.

Derfor kan der også godt blive kamp om pladserne i forsøget. Her vil Anders Bruun Rasmussen, hans partifæller og borgmesteren i Horsens Kommune råbe op om, at de både synes, at det er en god idé, men også at de gerne vil deltage i forsøget.

Udfordringer ved ordningen

Anders Bruun Rasmussen siger, at der selvfølgelig også er udfordringer ved ordningen. Både økonomisk, logistisk og også rent opdragelsesmæssigt. Han synes ikke at det offentlige skal stå for alt i samfundet, og han mener også, at der er en vigtig læring i, at børn selv lærer at smøre deres madpakker.

Derudover kræver det også mange penge, og der skal også laves køkkener, for at forsøget kan stables på benene. Han synes dog ikke, at udfordringerne vejer tungere end de positive ting ved forsøgsordningen.

”Det skønne ved politik er, at man så gerne vil kunne sætte alt ind i et regneark, og så skal man kunne måle på ting. Jeg er 100 procent sikker på, at det her vil være en god ting, og jeg er sådan set også lidt ligeglad med om man kan måle det i et regneark.”

Fremtidsudsigterne

Når forsøget når til vejs ende, så skal det besluttes om skolemad skal indføres over hele landet.

Hvis det er tilfældet, vil det koste mellem 2 og 3,3 milliarder kroner årligt. Det viser beregninger lavet til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

I den forbindelse siger socialdemokraten også, at under forsøget vil staten skulle finansiere skolemadsordningen, mens efterfølgende skal der nok findes nogle midler i kommunerne. Hertil pointerer han også, at det er en svær opvejning:

”Men pengene ville jo skulle findes inden for skolevæsenet, og det er super presset mange steder. Det er det også i Horsens.”