For mere end ti år siden kæmpede en gruppe borgere i Horsens Kommune mod opsætningen af et vedvarende energianlæg ved Borupgård. Dengang lykkedes det gruppen at få standset projektet. Nu er et lignende projekt i samme område til vurdering i kommunen. Historien gentager sig selv, og samme konflikt er under opsejling i lokalsamfundet.

Af: Line Nilsson

I det nordlige Horsens bliver et nyt projekt diskuteret blandt lokalbefolkningen. Det drejer sig om projektet Lillerup Vind, som ønsker at opsætte vindmøller og en solcellepark. Projektet har på nuværende tidspunkt fremlagt to scenarier som er til forhandling og vurdering i Horsens Kommune.

Mens de venter på en afgørelse, sidder en gruppe lokalborgere fra Elling og krydser fingre for, at projektet bliver nedlagt. En af dem er 44-årige førtidspensionist Gry Lund Drewsen, som for 12 år siden også kæmpede imod VE-anlægget (vedvarende energi anlæg) ved Borupgård. Hun er frustreret over, at hun nu endnu en gang skal tage kampen op.

“Jeg synes, det er mærkeligt, når vi nu flere gange har sagt nej, at de så bliver ved med at prøve. Det giver ingen mening. Vi har allerede skullet kæmpe og betale kassen for advokater”, siger Gry Lund Drewsen.

Det, som Gry Lund Drewsen og hendes naboer ønsker at anfægte, er i høj grad placeringen af VE-anlægget.

“Jeg har faktisk intet imod vindmøller, jeg synes bare, at de skal stå på havet, og at de skal smide solceller på de i forvejen grimme industribygningers tage. Jeg synes simpelthen at vi bor så naturskønt. Det giver ingen mening for mig, at vi skal plastres til med vindmøller”, fortæller Gry Lund Drewsen.

”Vi risikerer at blive stavnsbåndet”

Hvis projektet ender med at blive vedtaget, vil Lillerup Vind kunne udføre et af deres to scenarier, som enten vil være en etablering af tre vindmøller eller etableringen af tre vindmøller og en solcellepark på ca. 18 hektar. Vindmøllerne vil ifølge Lillerup Vind kunne generere strøm, der kan dække ca. 8.500 husstandes gennemsnitlige forbrug.

Udover vedvarende energi vil projektet også kunne generere økonomiske midler til lokalsamfundet. Efter Folketingets vedtagelse af VE-loven, som har til formål at fremme vedvarende energi, blev det også bestemt at kommuner skal oprette en Grøn pulje. Det betyder, at selskaber og opstillere af bl.a. vindmøller bliver pålagt at indbetale et beløb til denne pulje. Hensigten er at foreninger i den pågældende kommune, lokalsamfundet og naboer til VE-anlæg kan ansøge om pengene fra puljen til lokale formål.

Det lyder jo umiddelbart som en perlerække af fordele. Men hvis man spørger Gry Lund Drewsen, så er det ikke blot et spørgsmål om økonomiske fordele.

”Vi føler egentlig ikke rigtig at vi bliver hørt. Vi bliver forsøgt affejet. Man kan ikke gøre livskvalitet op i kroner og øre”

Lillerup Vinds VE-anlæg er sat i værk for at skabe bedre udsigter til fremtiden. Men for Gry Lund Drewsen og hendes naboer skaber projektet flere bekymringer for fremtiden end forhåbninger.

“Vi føler jo, at vores område bliver set som mindre værd, end alle andre områder. Vi risikerer at blive stavnsbundne, fordi hvem kan sælge en ejendom, som muligvis bliver belemret med skyggekast fra en vindmølle?”, spørger Gry Lund Drewsen retorisk.

Vendt på en tallerken

Tilbage i 2012 var det opsætningen af vindmøller ved Borupgård, der var det omdiskuterede projekt. Dengang ønskede 52-årige Lina Riis Husballe, som bor i det nordlige Gedved med udsigt til Borupgård, at få nedlagt projektet.

“Jeg har tidligere været voldsomt modstander af vindmølleprojekter, og været med til at skrive under på underskriftsindsamlinger”, fortæller Lina Riis Husballe.

Men hun har dog siden 2012 vendt 180 grader og støtter nu vindmølleprojekter i Horsens Kommune.

“Efterhånden som klimadebatten bliver så vigtig, så har jeg faktisk skiftet mening. Jeg synes ikke, vi kan blive ved med at være modstandere bare fordi det lander i vores baghave.”

Spørgsmålet om ansvar i forhold til klimaforandringerne vejer tungt på Lina Riis Husballes skuldre og hun mener, at hvis vi skal nå i mål med klima-ambitionerne, så må vi alle bidrage på hver vores måde.

“Jeg kommer til at kunne kigge lige ud på en solcellepark, men det generer mig ikke spor. Jeg er faktisk nået dertil, hvor jeg ikke længere synes, at det er grimt, men i stedet kan se det som et bevis på, at der rent faktisk sker noget ved den grønne omstilling”, siger Lina Riis Husballe.

Dialog skaber bro

Uenigheden blandt beboerne i området er ikke en hemmelighed, og det medfører også, at folk forholder sig debatten på forskellige måder.

“Vi er ca. 30 huse her i lokalområdet, og vi er da bestemt ikke enige alle sammen. Vi er et lille samfund, og jeg oplever at folk holder lidt tæt med deres holdninger, fordi de ikke ønsker at blive uvenner med folk”, forklarer Gry Lund Drewsen.

Selvom der er delte meninger i det lille lokalsamfund, så er der på begge sider af problematikken stadig respekt og forståelse for den modstridige holdning.

“Jeg har talt med nogle naboer, som er modstandere af projekterne, og vi kan godt have en fin dialog omkring det, og se det fra forskellige synspunkter”, fortæller Lina Riis Husballe.

Ligeledes ønsker Gry Lund Drewsen også at kunne tale om tingene, og hun forstår godt, at det ikke er alle, der deler hendes synspunkter.

“Jeg synes jo at alle folk, må mene lige præcis det de vil, det er jo også i dialogen, at vi bliver klogere på hinanden, og kan lytte og diskutere på et ordentligt niveau”, siger Gry Lund Drewsen.

Intet er afgjort

Om Lina Riis Husballe, Gry Lund Drewsen og resten af borgerne i Gedved, Elling og Sattrup i fremtiden vil have udsigt til vindmøller og solceller i området omkring Lillerupvej, må tiden vise. Beslutningen ligger nemlig på kommunens og politikernes bord, og en afgørelse i sagen forventes først at falde tidligst i løbet af 2025.

Lillerup Vind har løbende været i dialog med borgerne, og afholdt informationsmøder hvor borgerne har kunnet stille spørgsmål og udtrykke deres holdning til projektet.

Næste informationsmøde bliver afholdt d. 21. januar næste år, og her håber Gry Lund Drewsen, at borgerne vil kunne opnå det samme resultat som i 2012.

“Jeg håber jo, at projektet bliver lagt ned, og at vi kan stå sammen i lokalsamfundet. Men hvis det alligevel bliver ført igennem, kan jeg jo kun håbe, at det bliver til så lidt gene som muligt.”

Lina Riis Husballe står dog med fødderne plantet i en helt anden grøft, og ser at dette projekt kan være et skridt i den grønne retning.

“Vi kan ikke blive ved med kun at snakke om klimaforandringerne, og brokke os over dem, vi må erkende at vi må gøre noget, for vi skal have reddet den her jord.”