Den vilde natur i Danmark har fået mindre plads, og det truer biodiversiteten. Sofie Irene Vang Lystbæk brænder for at vende denne udvikling ved tiltag i sin egen have, og vil inspirere andre borgere i Horsens til at gøre samme. 

Foto og tekst af Sarah My Leonora Kia

Ved første øjekast, ville nogle kalde Sofie Irene Vang Lystbæks have for rodet. Her er forskellige sorter af træer, bede dækket af faldne blade, kartofler der suger næring fra tangdækket over sig og græs, der får lov at vokse sig højere end i de fleste danskeres haver. Og der er en mening med al vildskaben, som vejer langt højere end æstetikken. 

”Jeg hører ofte fordommene omkring, at en vildhave bare er dovenskab, men jeg bruger meget tid i min have på ting, der ikke kan ses direkte. Det er for eksempel at samle faldne blade til at ligge på bedene. Det ville i nogens øjne se grimt ud, men giver jorden en masse næring,” siger Sofie Irene Vang Lystbæk. 

I Horsens Kommune har man arbejdet for at vende opfattelsen af den vilde natur som uordentlig siden implementeringen af strategien i 2021. I strategien kan det læses, at der skal skabes en fælles forståelse hos borgerne for det ’vilde’ udseende af naturarealerne i håb om, at det vil blive taget bedre imod og skabe lysten til selv at implementere tiltag i egne haver. 

”Det er så vigtigt midt i denne biodiversitetskrise vi står i, hvor man ser, at vi mister arter. Og det er jo klart, når en vigtig art som sommerfuglen ikke kan finde de specifikke planter, som de skal bruge til at lægge sine æg på. Brændenælder er en hadet plante, men vildt vigtig for biodiversiteten, da sommerfuglene lever på dem,” udtrykker Sofie. 

Vildskaben gavner – selv i det små 
Sofie håber at inspirere andre til at skabe flere vilde bede med forskellige hjemmehørende planter i egne haver. Derfor er hun frivillig gennem Vild med Horsens – et udviklingsprojekt af Horsens Kommune, der stræber efter at gøre kommunen til Danmarks vildeste. Her står hun til rådighed som biodiversitets-ambassadør med formålet at hjælpe dem, der også vil i gang med vildskaben. Hun pointerer, at det kan virke overvældende og uoverskueligt for mange at komme i gang. Men selv de helt små ændringer kan skubbe biodiversiteten i den rigtige retning.  

”Lidt kan jo gøre det. Ofte tænker folk, at de så bliver nødt til at have en ’helt vild have’. Men de kan bare starte med et enkelt bed af blomster, der kan gavne de danske insekter.”  

I Lystbæks have har de skabt et lille vandhul ved at grave et hul med et dække over og sten ovenpå. Det er blevet til en lille dam, der bugner af liv. Den er hjemsted for blandt andet frøer, haletudser og mange guldsmedelarver, der lever længe under overfladen.  

”Ethvert areal kan med den rette indretning og drift, være et levested for vilde planter og dyr – og bidrage til at øge biodiversiteten i byen,” skriver Horsens Kommune i sin biodiversitetsstrategi. 

Biodiversitet under huden fra barnsben 
”Ej se Asger, der sidder lige et par agurker der,” siger Sofie og peger på små vandmelon-lignende grøntsager. Asger kigger begejstret gennem ruden til drivhuset:  

”Ej ja, safariagurker. De smager faktisk meget godt.”  

For familien er haven både dyrenes og børnenes. Sønnen Asger på otte år er vant til at være med i haven, og her lærer han om naturens mange forskellige egenskaber.  

Og selv i juletiden kan der laves små ændringer, hvor man undgår at støtte plantager af juletræer, der udsættes for diverse sprøjtemidler og homogeniserer jorden. Dette har Asger allerede styr på og forklarer, at familien plejer at finde træet ude hos Asgers bedsteforældre. Her er der grantræer, der alligevel skal fældes, hvor toppen af træet kan bruges som juletræ.  

”Der var et år, hvor et træ havde fået en sygdom, så derfor tog vi et af dem,” siger Asger.  

Når julen er ovre, kan træets egenskaber stadig bruges, som han forklarer:  

”I stedet for at smide det på genbrugspladsen, så kan man bruge det i sin have.”  

Her kan gran bruges til at beskytte mere sarte planter fra frosten hen over vinteren. Familien lægger det blandt andet over sine blåbærbuske. Asger har også sit eget bed, hvor der dyrkes forskellige sorter af grøntsager og bær: 

”Jeg havde ærter på et tidspunkt – og også gulerødder og jordbær!” 

Lad naturen gå sin gang 
Et princip Sofie lever efter er, at hvad der er i haven, bliver i haven. Dermed undlader familien at køre haveaffald på genbrugspladsen – i modsætning til mange andre danskere: 

”Det er jo lidt fjollet at køre det derhen, hvor der skal bruges en masse energi og udledes CO2 ved at kompostere haveaffaldet. Herefter kan danskerne så køre tilbage og hente det igen, når det er omdannet til jord, i stedet for blot at lade det blive til kompost i haven,” siger hun. 

Ved at skabe sin egen kompost gøres også plads til flere dyrearter: 

”Man kan se, at der er liv i haven. Jeg opdagede for nyligt, at vi havde jordbier over i komposten. Så der måtte jeg stoppe med at tage fra komposten for ikke at ødelægge biernes sted,” siger Sofie. 

I starten af foråret klipper hun alle blomsterbedene ned, og lader det ligge lidt, så alle de små dyr, der har overvintret i det, kan nå at kravle væk. Når man fjerner det igen, er jorden blevet mere næringsfattig som blomsterne godt kan lide at gro i, og de er vigtige for at tiltrække insekterne.  

I haven hos Sofie Irene Vang Lystbæk bruges elementerne altså fra alle dele af haven til at skabe bedre forhold for biodiversiteten.