38-årige Olaf Damm er blind på begge øjne – en funktionsnedsættelse, der har betydelig indflydelse på hans evne til at udføre dagligdagens opgaver som madlavning, rengøring og tøjvask. I november måned fik han afslag på sin ansøgning om praktisk hjælp i Horsens Kommune. Et afslag, som ifølge Olaf bærer præg af en usædvanlig mangel på forståelse for, hvad det kræver at leve uden syn.

Af Emil Mogensen

På en villavej i Horsens bor Olaf Damm med sin partner og deres to børn. I hjemmet er de fleste gardiner rullet for, og alle rum oplyses svagt af en jævn belysning fra store lyspaneler indbygget i loftet. Olaf er født med den genetiske sygdom aniridi, som kendetegnes ved en ufuldstændig dannelse af øjets iris. Det betyder, at Olaf den dag i dag er helt blind.

Hans to børn har arvet sygdommen, som har medført, at de begge har nedsat syn. Olaf føler, at hans partner står tilbage med det primære ansvar for alle de daglige gøremål, som han selv føler sig ude af stand til at bidrage med i tilstrækkelig grad.

Kommuneskift kostede den kommunale støtte

Familien flyttede til Horsens i efteråret 2019. Før flytningen var de bosat i Aarhus Kommune, hvor Olaf også søgte støtte, bl.a. gennem Servicelovens § 100, som hjælper funktionsnedsatte med dækning af merudgifter. Sagen endte hos Ankestyrelsen inden Olaf blev vurderet som værende omfattet af personkredsen og til sidst fik bevilget støtten.

Derfor var Olaf fortrøstningsfuld, da han i oktober måned søgte om praktisk hjælp og dækning af merudgifter gennem Servicelovens § 83 og § 100 i Horsens Kommune. Men kommunen gav afslag på ansøgningerne. Olaf står tilbage med et indtryk af, at det er hans partner, der betaler prisen for afgørelsen:

”Vi flyttede jo ikke til Horsens for, at min partner skulle blive dårligere stillet. Hun slider sig selv op uden hensyntagen til sit eget helbred eller karriere, alt sammen for at kompensere for en kommune, der burde tage deres ansvar alvorligt. Kommunen fratager hende muligheden for at arbejde mere på sin karriere. Hun skal åbenbart være min hjælper i stedet for.”

Useriøs selvhjælp

Olafs kritik af Horsens Kommunes sagshåndtering er dog først og fremmest rettet mod kommunens forslag til selvhjælp til blandt andet tøjvask- og sortering. I et dokument om afgørelserne i sagen, som Olaf har modtaget af kommunen, fremgår det, at Horsens Kommune foreslår en løsning, Olaf vurderer som kreativ og useriøs. Af dokumentet fremgår følgende:

”Hvis I ønsker det, er det muligt at lave markering af tøj/klippe hjørner på større beklædningsdele, så det er muligt for dig at skelne mellem hvem tøjet tilhører i familien.”

Opråb på Facebook

Afslagene fik Olaf til at lave et længere opslag på den lokale Facebook-gruppe ’Horsens’. den 19. november. Heri sætter Olaf ord på sine frustrationer over sagens afgørelser og Horsens Kommunes forslag om, at Olaf kan hjælpe tøjsorteringen på vej ved at klippe i familiens beklædningsdele. Opslaget har siden resulteret i en lang række kommentarer fra borgere, der giver udtryk for, at de kan genkende Olafs frustration og holdning til Horsens Kommunes håndtering af handicappede, der har brug for en ekstra håndsrækning. Sagen er ifølge Olaf et udtryk for en manglende hensyntagen til den enkelte borger.

”Kommunens tilgang føles mere som symbolpolitik end reelle løsninger. Hvorfor ikke være ærlige? Hvis ressourcerne eller kvalifikationer mangler, så sig det i stedet for at sende forslag, der viser en total mangel på forståelse for, hvad det kræver at leve uden syn. Det er min oplevelse, at det virkelige handicap i denne sag ligger hos sagsbehandlerne i kommunen,” fortæller han.

“Vi beklager rigtig meget”

Kritikken af sagen og ovenstående formulering i det pågældende dokument om sagens afgørelse er siden blevet forelagt Horsens Kommune. Områdeleder for Visitationen i Horsens Kommune, Birgitte Møller Lauersen, har forholdt sig til kritikken og den konkrete sag, herunder formuleringen af forslaget om, at Olaf eventuelt kan klippe i sit tøj.

”Det er en rigtig dårlig formulering, som vi beklager rigtig meget. Sagsbehandleren har naturligvis ment, at han kunne klippe i tøjmærket, og ikke i tøjet. Det er et råd til blinde, som er hentet direkte fra Dansk Blindesamfunds hjemmeside. Det har været sagsbehandlerens forsøg på at være behjælpelig med et råd til, hvordan borgeren nemmere vil kunne kende forskel på tøjet,” fortæller Birgitte Møller Lauersen om formuleringen.

Derudover understreger Birgitte Møller Lauersen, at beklagelsen ikke angår sagens afgørelse, men udelukkende den konkrete fejlformulering. Horsens Kommune fastholder sagens afgørelser og begrunder dem med, at afslaget bunder i en vurdering af, om den samlede husstand kan varetage de forskellige opgaver i fællesskab. Desuden opfordrer Birgitte Møller Lauersen til, at Olaf indsender en klage over afgørelsen, så den kan prøves i Ankestyrelsen. Det begrunder hun med, at klager, der efterprøves i Ankestyrelsen, er med til at udvikle og styrke kommunens sagsbehandling på sigt.