Den 12. november brød ragnarok løs i billetsalget for Royal Run. Siden brød sammen akkurat som flere borgere stod klar til køb af billetter.

Af Mads Egelund

15000 billetter i Horsens blev udsolgt på 4 timer!

Klokken 10.00 sad Helle Aalborg Nielsen klar til undervisning for at tilmelde sig Royal Run. Hun får overført sin bestilling på MobilePay, men da der var flueben ud fra tre ud af fire familiemedlemmer, men så braste hjemmesiden for tilmelding sportstiming sammen.

Kort efter lød meldingen udsolgt. En hård skæbne for 36-årige Helle Aalborg Nielsen, der havde set frem til at deltage til sit første Royale Run nogensinde, og så endda i sin hjemstavn Horsens.

”Jeg var inde og kunne vælge størrelse på trøjen, og hvilket løb jeg ville tilmelde mig. I det jeg trykkede næste, så lukkede det hele siden ned, og sagde der var udsolgt.”

En anden borger er 51-årige Susan Kappendrup. Hun forsøgte forgæves hjemmefra at nå frem til to billetter, da hun havde set frem til Royal Run med sin søn.

”Klokken 10.00 forsøgte jeg at komme igennem første gang, men der var en helt masse bøvl. Jeg er i kø uafbrudt i fire timer, og så kan jeg se en bjælke på min telefon, hvor Horsens var udsolgt.”

Der blev solgt 97.500 billetter til Royal Run i alt, der blev udsolgt for første gang i historien på dagen.

Det tyder på, at der skal evalueres i brugen af kø systemet, der lige nu er koblet til det samme system som skat.dk. Det kommer teamleder og arrangør af Royal Run Mads Bang Aaen ind på.

”Sidste år havde vi ikke noget køsystem på, men vi kunne se, at vi blev mere og mere attraktive, så kiggede vi på, hvordan muligheden var for at forbedre os.”

Alternative metoder

Der skal alternative metoder til tilmeldingen, der har været med blandede følelser for Helle Aalborg. Hun vil have en mulighed for, at man kan tilmelde sig fra værtsby til værtsby.

”Jeg er ærgerlig over, at der ikke er tilmeldinger fra egen by.”

En overvejelse som også er oppe at vende hos Royal Run. Ifølge Mads Bang Aaen er der en række fordele og ulemper, der skal opvejes.

”Der er også ulemper. Det kan fx være personer, der bor midt imellem to byer.”

Enorm efterspørgsel

Efterspørgslen har været enorm i Horsens. De 15.000 billetter til Royal Run blev revet væk, men billetbegrænsningen skyldes også en sikkerhedsmæssig foranstaltning, som der altid skal være til løb.

”Det gør man ikke, fordi vi har et ansvar for at lave et godt løb og sikre, at vi ikke lukker for mange deltagere ind. Ellers ender man med, at dem som deltager får en dårlig løbsoplevelse,” udtaler teamleder på Royal Run Mads Bang Aaen.

I 2024 valgte man alligevel at hæve deltagerloftet. Det betød blandt andet, at Brønderslev fik 1500 ekstra startnumre og Aarhus fik 2500 ekstra. Det er ikke planerne for i år ifølge Mads Bang Aaen fra Royal Run.

”Nej, det er der ikke nogen planer om. Et. Det handler om, at vi tror, at vi har ramt den kapacitet, som vi kan have. To er spørgsmålet om, at der er noget logistik, som skal gå op.”

I skrivende stund har Royal Run over 550 kommentarer på deres opslag om, at det traditionsrige løb er. Helle Aalborg Nielsen er en af de frustrerede brugere, og hun har en klar besked til arrangørerne i Royal Run.

”De skal sørge for, at deres hjemmesider kan tåle det tryk, der kommer. Derudover skal de få inddelt de forskellige værtsbyer, og få styr på forskellige fejl, der opstår ved MobilePay og betaling.”

For blot en måned siden modtog en 21-årig mand fra Horsens en dom efter at have snydt flere ældre kvinder for store beløber. Online svindel er blevet et problem, der især går ud over de ældre borgere på tværs af landet. Det kan også mærkes i Horsens, men hvorfor er det især de ældre, der er i risiko?

Af Addie de Lamotte

Fem kvinder i 80’erne blev på fem dage i november 2022 snydt for et beløb over 100.000kr. . Svindleren var en 21-årig mand fra Horsens, og for blot en måned siden modtog han en dom. Svindel rettet mod ældre borgere, og især kvinder, er dog et udbredt fænomen på tværs af landet, men det mærkes også her i Horsens.

I 2023 oplevede politiet det højeste antal anmeldelser af it- relateret økonomisk kriminalitet, fortæller en rapport fra Nationalt Center for IT-Kriminalitet. Det drejer sig om anmeldelser af phishing og anden digital svindel. Sydøstjyllands Politikreds, som dækker Horsens, fik 2.487 af de anmeldelser.

En bror i Sverige

Karl Ove Hansen fra Horsens har også oplevet forsøg på phishing. Han er 80 år gammel, men han er ikke i tvivl, når han modtager mystiske opkald.

”Der var engang en der skrev til mig, at min bror stod i Sverige, og om jeg ikke kunne sende 5000, så han kunne komme videre. Jeg skrev bare ’find en anden at snyde i stedet for”, siger han og griner.

Han fortæller, at han selv bare sløjfer det, men at han har stor forståelse for, at det ikke nødvendigvis er tilfældet for de fleste 80-årige.

”Vi er nok de nemmeste at snyde, fordi vi simpelthen ikke kan følge med i al den nye teknologi, der dukker op. Det kan jeg heller ikke selv.”

Et brud på tilliden

Ifølge data fra Danmarks Statistik er det i 2023 især de ældre borgere, der er i høj risiko for brud på den digitale sikkerhed. Cirka 47 procent af de 80-89-årige mener, at de i mindre grad eller slet ikke har nok viden om it-sikkerhed. Det er noget, de er opmærksomme på og har fokus på i Arbejdernes Landsbank.

”Jeg tror, at det handler om at mange af svindlerne udvinder oplysninger ved at gøre de ældre kunder forvirrede, bange eller nervøse. De kommer jo fra en anden skole, hvor man havde større tillid til hinanden, og hvis en person sagde, at de var en bankmand eller en myndighed, så troede man på det.”

Fortæller Claus Harritz Høj, der arbejder med kundeservice og rådgivning hos Arbejdernes Landsbank. Banken modtager dagligt omtrent 50 til 75 opkald fra kunder, der har oplevet forsøg på svindel, og langt størstedelen af de kunder er ældre mennesker.

Selvom svindel rettet mod ældre er et alvorligt problem, er det ikke en problematik uden håb. Karl Ove Hansens oplevelse er et eksempel på, at opmærksomhed og sund skepsis kan være effektive forsvar mod de digitale trusler.

Kirkens Korshærs varmestue tiltrækker mange af samfundets mest udsatte borgere, især i en juletid, hvor livet kan føles hårdt for dem, der befinder sig i samfundets mest sårbare positioner.

Af Jeppe Grue-Sørensen

Det er ikke alle, der har råd og overskud til at fejre juleaften med deres familie. Nogle har slet ikke en familie at samles med i den søde juletid. Især misbrugere, socialt udsatte og andre mennesker i vanskelige livssituationer oplever manglende fællesskab og varme. Her spiller Kirkens Korshærs varmestue i Horsens en vigtig rolle.

Her kan man julehygge, ligesom mange andre danskere gør. Tirsdag den 26. november blev der afholdt julebanko med gevinster, som var doneret af frivillige, og arrangementet var en stor succes ifølge Varmestuen selv. Generelt oplever de en øget tilstrømning i de kolde måneder, hvor hyggen rykker indendørs.

Det er ikke kun andre med svære livsvilkår, at man kan skabe relationer med på opholdstedet. Frivillige bidrager også til stemningen. De sørger for, at der er varm mad, og at alle føler sig godt tilpas. Samtidig er der lønnet personale, der hjælper de udsatte med praktiske udfordringer som sygehjælp, boligstøtte, engangsydelse eller betale regninger – alt sammen opgaver, der ofte kan være svære at håndtere i hverdagen.

Hjælp og varme i hverdagen

Når man træder ind ad døren, mødes man straks af en stemning af ro og hjemlighed. I dag serveres der skinke med flødekartofler, mens to kvinder lægger puslespil og to mænd griner over en omgang keglebillard. Atmosfæren er varm og indbydende – det er svært ikke at føle sig godt tilpas her.

Tilmeldingerne til den årlige juleaften forløber planmæssigt.

”Vi har omkring 40, der allerede har tilmeldt sig til juleaftenen. Vi fejrer jul, som man ville gøre i en familie, med julegaver, julemad og alt det, der hører til.”, fortæller Armenuhi Tovmasyan Bay Smidt, der er daglig leder på varmestuen.

Armenuhi fortæller med glæde i øjnene, hvordan folk samles og får den hjælp, de har brug for i hverdagen. På en almindelig onsdag i november måned har 40 forskellige været forbi og benyttet sig af de muligheder, som varmestuen tilbyder.

”Vi åbner kl. 09:00, og allerede dér står 10-15 mennesker klar til en kop kaffe, og få en gratis bid morgenmad”, fortæller hun.

Uden frivillige – ingen varmestue

Varmestuen kan dog ikke fungere uden frivillige kræfter. De frivillige bidrager med størstedelen af hyggen, og køkkenpersonalet består udelukkende af frivillige. De lønnede medarbejdere tager sig af de mere praktiske opgaver og støtter brugerne i af finde en vej ud af misbruget. Manglen på frivillige er derfor en stor udfordring, for uden dem kan varmestuen ikke eksistere.

Varmestuen har eksisteret i 40 år, og dens julehygge betyder meget for dem, der ikke har meget andet. De finder ikke den samme varme og fællesskabsfølelse på misbrugscentrene eller hjemme i privaten, som det gør på Kirkens Korshærs varmestue i Horsens.

Stillevandringer er blevet en populær måde at komme tættere på naturen, og interessen vokser. Naturens rolige rytme hjælper dig med at finde indre ro, fortæller værten Sofie Kvist, der er naturvejleder i Horsens Kommune.

Af Emma Holm Haugaard

Den 26. november i det sene efterårslys er der nærmest larmende stille blandt de bladtomme træer i Hansted Skov. Man kan høre vandet skvulpe i Lille Hanstedå, og fodtrinslydene i de visne blade er det eneste, der indikerer, at der er nogen, der går tur.

Naturvejlederen Sofie Kvist går i front. De 11 deltagere danner en række efter hende. Ingen taler med hinanden, de nyder blot vandets syslen og vinden i ansigtet. De nyder roen til at mærke deres krop og sind.

Fænomenet er blevet mere populært, siden Horsens Kommune sammen med naturvejlederen lancerede det, og interessen for nye ture vokser.

Lilly Hauge Winther, der er tilbagevendende deltager fortæller, at turene giver hende en følelse af at være i et med naturen:

”Jeg mærker virkelig sanserne og kroppen, når jeg er er på stillevandring. Jeg kan mærke vinden, se fuglene og høre lydene. Jeg får oplevelsen af, at naturen er levende, og det stemmer sindet så godt.”

Konceptet

I alt sin enkelthed består konceptet af både korte og længere ture rundt i naturen uden forstyrrelser. De deltagende bliver guidet rundt af Sofie Kvist, så de ikke selv skal finde vej.

”Ideen er at komme ud i naturen, og åbne sine sanser, og på den måde komme ned i sin krop, og få ro i sit hoved,” fortæller naturvejlederen om konceptet.

Turene er kommet til under Horsens Kommune, hvor naturen generelt er på dagsordenen. De kører projektet Vild Med Horsens, der er stablet på benene for at øge biodiversiteten, men man forsøger også at skabe en interesse for naturen blandt borgerne med netop koncepter som dette.

Naturens effekter

Mange af de pointer som Sofie Kvist fremstiller, er også centrale pointer i SDU’s rapporten fra 2020, ”Naturen kan noget særligt”. Her står der blandt andet, at naturen giver mulighed for at finde ro og fordybelse, hvilket kan reducere stress og angst.

Aktiviteter i naturen involverer sanserne og kroppen på en måde, der kan give en følelse af velvære og glæde. Det slår rapporten også fast. Netop det taler Lilly Hauge Winther også ind i. Hun fortæller, at hun oplever, at der er livgivende energi i måden, hun er i naturen, under en stillevandring.

Næste stillevandring finder sted den 10. december i Hansted Skov, hvor man kan prøve konceptet på egen krop.

Går man en tur gennem Horsens gader, så skal man ikke lede længe efter tomme butikslokaler. Men nogle af dem som udvider på trods af byens flere tomme lokaler, er shawarma-baren Krestos. Men tomgangen i udlejning af erhvervslokaler er ikke tilfældig, det viser en rapport fra Ejendom Danmark fra slutningen af 2023.

Af Jakob Holm

På gadehjørnet mellem Nørregade og Kippervig i Horsens, udvider den lille shawarma-bar Krestos. Det gør de, efter at have fået lejemålet i den tomme butik ved siden af. Men byen med Danmarks bredeste gågade er ikke kun indkapslet af liv bag de store butiksruder. Går man rundt i byen, står massere af butikslokaler tomme, og den kedelige historie har gentaget sig i flere af landets byer de seneste år.

Krestos, som har ligget i det beskedne lokale på Nørregade, i lidt over 4 år, har nu grebet muligheden for at udvide. Det har de, efter at nabobutikkens lokale har stået tomt i lidt over en måned, kombineret med, at de gerne ville give muligheden for, at deres gæster kan sidde og spise i restauranten.

“Planen er, at vi skal lave hul i muren, så vi kan få en dør til lokalet ved siden af. Vi er klar til at åbne det allerede om en måned, fordi lokalet i sig selv ikke fejler noget”, udtaler medarbejder Brusce Hussien.

Shawarma-baren åbner det nye lokale d. 1. januar 2025, og håber på at give gæsterne rammerne for at blive og nyde deres mad i lokalet, fremfor altid at skulle tage maden med hjem.

“Normalt har vi kun plads til 4-5 mennesker herinde. Resten kommer bare og henter deres mad, og tager det med videre.”

Tomme butikker

Går man gennem Horsens’ gader, så ligner det højst sandsynligt andre byer du kender på mange punkter. Men det bybillede taler uheldigvis ind i en realitet, som synliggør et overordnet problem, som gågader de seneste år har kæmpet med, nemlig tomme butikker.

Om de tomme butikker i Horsens fortæller ejendomsmægler Lars Thygesen, fra EDC Horsens.

“Horsens passer generelt set ind i den samme kasse som andre byer, hvad angår tomme erhvervslokaler. Men overordnet er Horsens faktisk lidt bedre med, end nogle af de sammenlignelige byer”.

Videreførelse af historie

Nogle som har prøvet deres lykke i gaderne i Horsens, er Michel Schelde og Joachim Harris. De to århusianske fyre blev sammen enige om, at de kunne bruge deres kompetencer til at videreføre en historisk butik i Horsens, som ellers så ud til at måtte dreje nøglen om.

JUTA, som deres butik hedder, er en butik med over 100 års historie. Den har i årevis solgt kvalitets oste og delikatesser, men har i de seneste år haft svært ved at omstille sig til en moderne virksomhed. Det originale koncept i butikken mente Michel og Joachim, at de kunne hjælpe med at give et nyt liv:

“Vi går begge to meget op i kvalitet, og kunne genkende os selv i det som butikken i så mange år havde stået for.” Udtaler Michel Schelde, der har over 20 års erfaring i kokkeverdenen.

Udover at bringe nyt liv til butikken JUTA, som de overtog den første oktober, så har de to fyre også tænkt sig at sprede mere liv i Horsens’ gader. Det gør de ved at åbne en cafe i forlængelse af butikken, lidt længere nede af gaden, som hvis alt går som det skal, åbner fredag d. 6. december.

Foreningslivet bløder medlemmer, og især børn og unge falder fra, når det kommer til at dyrke foreningsdrevet fritidssport. Lund IF i samarbejde med Horsens Kommune og DGI, prøver at lokke de unge til foreningslivet med et nyt Børne- og Teenfitness tiltag.

Af Magnus Reinhold Haahr

14 drenge og 8 piger kunne onsdag d. 20. november forlade Lundhallen og omfavnes af vinterkulden, med ømme muskler og et smil på læberne. Lund IF har nemlig lanceret deres nye Børne- og Teen fitnesshold, der har til mål at udbrede foreningslivet, til en gruppe der de seneste år har fravalgt det. Konceptet er simpelt, nemlig fitness lavet til den yngre målgruppe 10 – 16 år. Pernille Obel, der er tidligere efterskolelærer og foreningsudvikler hos DGI, er hjernen bag projektet, og er blevet ansat i rollen for at nytænke foreningstiltag og tiltrække medlemmer til Lund IF.

”Det som foreningslivet kan er, at man kan få et frirum. Et frirum hvor man bare kan hygge sig og møde nogle nye mennesker og føle sig en del af et større fællesskab.”

De unge vender ryggen til idrætsforeningen

En rapport fra Idrættens Analyseinstitut, der blev udgivet tidligere i år, satte et spotlys på foreningslivets nedtur. Børn og unges brug af idrætsforeninger er faldet stødt siden 2020, og tabet mærkes især i aldersgruppen 13 – 15 år. De seneste medlemstal for Lund IF viser en lignende tendens. I alderen 7 – 12 år var der 92 % af deres potentielle medlemmer, der var tilmeldt Lund IF, men når børnene rammer teenager-årene, altså 13 – 18 år, så falder det til 27 %.

”Man kan se et sindssygt fald, og det er også derfor, at den her gruppe er interessant at prøve at gå ind og fange.” siger Pernille Obel

For at modarbejde denne tendens, har man været nødt til at nytænke, hvordan man imødekommer denne gruppe. Ved hjælp af spørgeskemaer og ungeråd, har man taget temperaturen på, hvad de unge ønsker fra en idrætsforening.

”I spørgeundersøgelsen der spurgte vi blandt andet, hvilke faciliteter de gerne vil have. Der kom svar som paddel, trampoliner, træningsredskaber. Så vi køber to store trampoliner, der skal bruges til udendørs gymnastikregi.” fortæller Pernille Obel

I resultatet fra samme spørgeskema var der vist stor interesse for et fitnesstilbud, hvilket gav Pernille idéen til tiltaget.

”Vores børnehold blomstrer. Der er virkelig mange medlemmer fra 3 til 12 år. Så der har vi virkelig godt fat. Jeg tror, man skal ind og være nysgerrig på, hvad det er, der gør, at de smutter, og hvordan vi kan fastholde dem.”

En ny retning

En af problematikkerne som Pernille Obel ser, og ønsker ændret, i foreningslivet, er mængden af konkurrencepræget sport. Hun mener nemlig, at en idrætsforenings rolle er at skabe samvær og at komme lidt væk fra deres travle hverdag.

”Jeg tror det er vigtigt for den her gruppe, at foreningen er et sted, hvor de ikke skal præstere, men hvor de egentlig bare skal have det sjovt og være sammen. Måske er de ikke lige den bedste til fodbold mere, så er det nemmere bare at stoppe.”

”Det tror jeg også lidt er tendensen blandt de unge, at hvis de ikke føler, at de kan slå til, så bakker de ud. Og så er det også sværere at starte til fodbold i en alder af 13 år, hvis man aldrig spiller fodbold.” siger Pernille Obel

Trods mørke tal mener Pernille Obel, at foreningslivet stadig har en fremtid i Danmark. Børne- og Teenfitnessholdet er et skridt i en ny retning med en bredere brugerforståelse- og imødekommelse.

”Jeg tror ikke, foreningen er fortid. Det håber jeg da virkelig ikke. Men det er en nytænkningstid.”, siger hun.