Horsens Fjord gisper efter vejret, og holdes i live med kunstigt åndedræt. Men med vedtagelsen af Den Grønne Trepart kan der være håb forude for plante- og dyrelivet i fjorden.

Af: Line Nilsson

Hør mere om det i videoen her:

De mindre lokale sportsklubber har de seneste år ikke følt sig repræsenteret i Horsens Folkeblad, men i sommer købte mediefælleskabet JFM flere tv-rettigheder, som har fået de små lokale sportsnyheder på dagsordenen igen.

Af: Alfred Skov Jensen

Når du træder ind i den lokale kiosk, bliver du ramt af en sødmes duft, hylderne er fyldt med alverdens søde sager, sodavand og tobaksvarer, men det er ikke længere en selvfølge, at papiravisen er et fast inventar i kioskerne. Faktisk faldt salget af papiraviser med 12,2 procent I 2023. For et lokalt folkeblad betyder det mangel på ressourcer.

De manglende ressourcer og data har fået en større rolle på gangene ved Horsens Folkeblad, og det især mærkes på sportsredaktion. Det betyder, at distancen til de mindre byer og sportsorganisationer er blevet større.

Mindre sportsklubber føler sig truffet

En af de sportsklubber, som har følt sig overset i medierne er Odder Håndbold, og de har udvist kritik mod medierne de seneste år.

“I en by som Odder holder medieomtale liv i opbakningen og interessen,” Udtaler Direktør i Odder Håndbold, Karsten Gertsen.

Ved Horsens Folkeblad har de manglende ressourcer været skyld i, at de mindre lokale sportsnyheder har været væk fra dagsordenen.

“Det har ikke kunne lade sig gøre. Det har ikke haft nok interesse til, at det har kunne være en prioritering,” siger Ingrid Trier Christiansen, Egnsredaktør for Horsens Folkeblads Odder-redaktion.

Tv-rettigheder fornyr fokus på lokalsporten

Efter sommerferien har sportsklubber, som Odder Håndbold igen kunne se sig omtalt i avisen. Mediefællesskabet JFM købte tilbage i maj rettighederne til blandt andet første divisions håndbold for både mænd og kvinder, så du kan se håndboldkampene live på JFM Play.

Og det er noget, der kan mærkes i Odder Håndbold.

“Samtidigt med, at vi er blevet repræsenteret på JFM Play, så er vi kommet i avisen igen,” Udtaler Direktør i Odder Håndbold, Karsten Gertsen.

Serie 3 eller Landsholdet

Tommy “Kuglepen” Poulsen har beskæftiget sig med lokalsport i en menneskealder. Han var ansat ved Horsens Folkeblad i en tid, hvor de små lokale sportshistorier blev vægtet lige så højt som landsholdet.

“For mig var det lige meget, om jeg var til VM i Mexico eller til Serie 3 kamp i Hedensted, journalistik handler om historier, og der er gode historier alle steder,” Udtaler den erfarne sportsjournalist.

For Horsens Folkeblad er det et bevidst valg, at de lokale sportshistorier, i et vist omfang, igen kan finde vej ind på redaktionen.

“Den lokale sport er en væsentlig del af vores nyhedsbillede, og gennem JFM Play har vi fået et fornyet fokus på det,” Udtaler Ingrid Trier Christiansen.

Den lokale sport har igen fundet vej til spalterne, efter flere år med minimal omtale. Horsens Folkeblad har med fornyet fokus bragt lokale kampe og klubber tilbage på dagsordenen. Denne indsats styrker ifølge Tommy Poulsen forbindelsen til lokalsamfundet, og binder landsbyerne sammen. Lokalsporten lever videre i det små, ikke kun på banen, men også i medierne.

Hvert år får Horsens Kommune 1.000 nye naboer. Det giver Horsens en tredjeplads blandt kommuner med flest tilflyttere. Kommende kommunalplan fokuserer især på tiltag inden for kultur samt billige boliger. 

Af: Mateo Mygind 

Horsens står til at få en befolkningstilvækst på 5,7 procent i 2029 i aldersgruppen 24-65 år. Det viser en undersøgelse foretaget af Horsens kommune i 2024. For hele kommunen forventes befolkningstilvæksten at stige med hele 13,5 procent frem mod 2035. En stigning der kun er 4,1 procent på landsplan. Dette er en af de væsentligste grunde til, at kommunen i den kommende kommunalplan vil gøre alt for at opretholde denne befolkningstilvækst. 

”Vores mål er, at det skal være en kommune for alle, og det kræver at vi har et godt kulturliv, billige boliger og nogle gode dagtilbud til vores børn og unge”, siger borgmester Peter Sørensen (S). 

Han siger videre, at der i den kommende kommunalplan vil blive fokuseret endnu mere på netop kulturlivet, og samtidig have et øget fokus på arbejdspladser, så de kan fortsætte den gode befolkningstilvækst. Særligt Aarhus Kommune er stor bidragsyder når det kommer til nye beboere, og derfor er det også noget Peter Sørensen er meget opmærksom på: 

”Man vil også se på hvad en bolig koster i Horsens kontra f.eks. Vejle eller Aarhus. For politimanden og sygeplejersken kan du simpelthen få meget mere for pengene her, end du vil kunne i nabokommunerne”, siger Peter Sørensen.  

Kultur og boligpriser 

Med en kvadratmeterpris på 13.000 kroner ligger Horsens også meget tæt på landsgennemsnittet på 15.000 kroner, og godt under kvadratmeterprisen i Aarhus, som i andet kvartal af 2024 kom helt op på svimlende 27.000 kroner. pr. kvadratmeter. Du kan altså få det samme til halv pris I Horsens.  

Og netop det er noget Silvana Hristova kan genkende. Hun kom til Horsens fra Bulgarien i 2014, og hun har fuldt udviklingen siden da. 

”Jeg kan jo se at mange af mine naboer kommer fra Aarhus”, siger hun og konstaterer samtidig, at folk bliver boende.  

Grunden til, at hun selv er blevet boende i Horsens, siden hendes ankomst for ti år siden, er dog efter hendes egen opfattelse det fantastiske kulturliv, som Horsens tilbyder. Særligt efter hun har fået små børn. Noget som jo også falder i god tråd med den kommende kommunalplan. 

”Der sker hele tiden ting som mig og mine børn kan deltage i. Så jeg forstår udmærket borgmesterens holdning til det øgede fokus på kulturen.” 

Fremtidsudsigter 

Med den store tilflytning til kommunen kunne man fristes til at tænke om kommunen overhovedet er klar til den store mængde af tilflyttere. Men det forsikrer borgmester Peter Sørensen at kommunen er. 

”Jeg er ikke bekymret. Selvfølgelig har vi problemer, som i alle andre kommuner, men vi kan ikke give den øgede befolkningstilvækst skylden. Det er kun en fordel med flere mennesker i vores kommune. Også i fremtiden,” fortæller han.  

Den fulde kommunalplan forventes udgivet i starten af 2025. 

Med millionbeløb fra finansloven håber Horsens Kommune at styrke børns trivsel og mindske sociale forskelle gennem skolemadsordningen. De vil gå benhårdt efter at blive taget i betragtning, når det skal vælges, hvem der skal være med i det nye forsøg

Af: Emma Holm Haugaard

Horsens Kommune vil vælges, når staten skal beslutte hvilke kommuner der skal deltage i forsøget om skolemad i grundskolerne. Det fortæller det socialdemokratiske byrådsmedlem Anders Bruun Rasmussen.

Ifølge ham vil det være med til at mindske uligheden og give eleverne mere energi til at sidde på skolebænken:

”Der er nogle børn, som får sunde og nærende madpakker med, og så er der de børn, der ikke får det. Og det går ud over læringen og koncentrationen.”

Han pointerer ligeledes også, at det er et af de områder, hvor man faktisk kan udligne nogle af de forskelle, som børn har med hjemmefra.

De pointer som socialdemokraten har, er netop det ideen bagved forsøget er. Initiativet er motiveret af et ønske om at forbedre både børns sundhed og trivsel, men også deres indlæring i skolen.

Forsøgsordningen

Den 22. november 2024 præsenterede regeringen sammen med SF og Radikale Venstre  finansloven for 2025. Et af de store punkter og også overraskelser i finansloven er, at der bliver afsat et trecifret millionbeløb til et forsøg med skolemad i landets grundskoler.

Skolemadsforsøget kommer til at gælde for over 20.000 elever. Det er dog kun en brøkdel af alle de elever, der er i de danske grundskoler. Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2023 er der 678.544 elever i grundskolerne.

Derfor kan der også godt blive kamp om pladserne i forsøget. Her vil Anders Bruun Rasmussen, hans partifæller og borgmesteren i Horsens Kommune råbe op om, at de både synes, at det er en god idé, men også at de gerne vil deltage i forsøget.

Udfordringer ved ordningen

Anders Bruun Rasmussen siger, at der selvfølgelig også er udfordringer ved ordningen. Både økonomisk, logistisk og også rent opdragelsesmæssigt. Han synes ikke at det offentlige skal stå for alt i samfundet, og han mener også, at der er en vigtig læring i, at børn selv lærer at smøre deres madpakker.

Derudover kræver det også mange penge, og der skal også laves køkkener, for at forsøget kan stables på benene. Han synes dog ikke, at udfordringerne vejer tungere end de positive ting ved forsøgsordningen.

”Det skønne ved politik er, at man så gerne vil kunne sætte alt ind i et regneark, og så skal man kunne måle på ting. Jeg er 100 procent sikker på, at det her vil være en god ting, og jeg er sådan set også lidt ligeglad med om man kan måle det i et regneark.”

Fremtidsudsigterne

Når forsøget når til vejs ende, så skal det besluttes om skolemad skal indføres over hele landet.

Hvis det er tilfældet, vil det koste mellem 2 og 3,3 milliarder kroner årligt. Det viser beregninger lavet til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

I den forbindelse siger socialdemokraten også, at under forsøget vil staten skulle finansiere skolemadsordningen, mens efterfølgende skal der nok findes nogle midler i kommunerne. Hertil pointerer han også, at det er en svær opvejning:

”Men pengene ville jo skulle findes inden for skolevæsenet, og det er super presset mange steder. Det er det også i Horsens.”