Byrådspolitiker vil forbedre forholdene for arbejderne i Horsens Kommunes byggeprojekter.

Af Mads Egelund Rasmussen

Der skal bedre arbejdsvilkår for byggearbejderne i Horsens Kommune, da den eksterne revision som Horsens Kommune er underlagt, ikke er nok. Det mener byrådsmedlemmet Michael Nedersøe.

”Mit forslag går ud på, at vi inddrager 3F eller andre overenskomstbærende organisationer i forbindelse med vores kontrolindsatser for sociale klausuler mest muligt.”

Forslaget fra Michael Nedersøe kommer på baggrund af de 16 kontrolforanstaltninger, der er blevet gennemført af Teknik og Miljøområdet i perioden 2020-2024.

I kontrollen for byggearbejdet er der ifølge Michael Nedersøe sket flere brud på overenskomsten. 

Senest i forbindelse med december 2023 var der kontrolsvigt på en daginstitution i Nørrestrand anmeldt. Derudover har Gedved idrætscenter og Østerhåb daginstitution også været udsat for dårlig aflønning i 2020.

”Det er dybt problematisk, da vi er en offentlig instans, der sender ting i udbud, så skal folk også afholde de klausuler, som vi sender ud,” udtaler Michael Nedersøe.

3F er klar
På den anden side er 3F klar til at være samarbejdspartner. De kan hjælpe på flere punkter ud over lønnen. De står klar til at hjælpe med lovgivningsstof.

”Vi kan se ind i fx 11-timers reglen og hviledøgnet, bliver det overholdt? Vi går meget op i sikkerhed på byggepladsen.”

3F-formanden kommer desuden ind på, at et samarbejde blandt bygge-, anlægs- og driftsopgaver. Alt sammen er set i kommuner som København og Aarhus, men det er ikke med samme model, som Michael Nedersøe foreslår.

”Det strider mod lovgivningen. Det kan ikke gå, at vi beder borgmesteren om, at han ikke overholder den gældende lovgivning. Det er han nødt til,” siger Brian Tollak.

I en tid hvor mistrivsel fylder meget, arbejder frivillige for at samle ind til en af de organisationer, der tager et opgør med unge, der har det svært. Traditionen tro afholdes der julemærkemarch i Horsens for 48’erne gang.

Af Andreas Reiter

For Julemærkehjemmet er julen forbundet med velgørenhed, og igen i år afholder de julemærkemarch i Horsens. Den første december samles frivillige, familier og lokale borgere for at gå den velkendte rute og støtte Julemærkehjemmenes arbejde med at hjælpe børn, der har det svært.

Julemærkemarchen i Horsens 

Horsens har siden 1978 afholdt julemærkemarchen. Arrangementet blev mellem 2008 og 2012 afholdt af Horsens Firma- og Familie Idræt, men er siden blevet overtaget af Lene Roddewig, som sammen med familien valgte for at overtage projektet, da Horsens Firma- og Familie Idræt ikke længere kunne løfte opgaven. Ifølge Lene Roddewig selv, er det vigtigt at blive ved med at afholde arrangementet i Horsens. ”Arrangementet er vigtigt, fordi det samler familier og venner om en god sag”.

Et familieprojekt 

For Lene Roddewig er julemærkehjemmet noget, der betyder meget for hendes familie. Lenes søster var nemlig en af dem, der virkelig havde godt af et ophold på et julemærkehjem. Derfor er det for Lene og hendes familie vigtigt at sørge for at give børn i mistrivsel muligheden for at få den hjælp, de har brug for. For Lene selv er det noget, der betyder meget for hende.

”Det er noget der gør mig glad, og det giver en fantastisk følelse i kroppen at hjælpe de børn, der har det svært”. 

Stor personlig betydning 

Når man skal komme børn mentale udfordringer til livs, er der en række forhold, som er afgørende. Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed er det vigtigt, at de ydre faktorer er på plads. Det er vigtigt at have nogle gode sociale forhold og rammer, der kan hjælpe en med at aflaste, for de ting der belaster hverdagen. Og netop det er, hvad Lene føler julemærkehjemmet bidrog til, da hendes søster var der tilbage i 1978.

”Julemærkehjemmet betød rigtig meget for min søster, det gav hende de sociale og faglige kompetencer”.

Julemærkehjemmene er afhængige af støtten 

Ifølge Julemærkehjemmets egen hjemmeside, dækker den offentlige støtte kun 2,7 % af de udgifter, de har i forbindelse med deres arbejde. Derfor er julemærkehjemmene afhængige af donationer, for hvert barn koster julemærkehjemmene 95.730 kroner. Derfor er frivillige som Lene Roddewig et krav for at julemærkehjemmene fortsat kan lave deres arbejde. 

Marchen er efterhånden blevet en tradition, hvor mange mennesker samler sig, for det formål at bekæmpe mistrivsel og mobning blandt unge. I 2023 samlede arrangementet på landsplan ind for 1.260.000 kroner.

Julemærkemarchen finder sted på Hattingvej 14 den 1. december klokken 9. Der er mulighed for at købe billetter på nettet, eller når man møder op. Indtil videre er 54 tilmeldte, men Lene Roddewig forventer, at arrangementet vil tiltrække mellem 100 og 200 personer.

Den hyggelige, lokale gårdbutik Hanstedgaard blomster i højsæsonerne. Den har nemlig fået nye ejere, der er ved at give gården nyt liv. Et liv, som meget få unge tilvælger.

Af Jeppe Grue-Sørensen

Den gamle Herregård, Hanstedgaard i det nordlige Horsens fik i 2021 nye ejere. Da Brigitta og Emil Vang de Neergaard overtog gården var de 23 og 24 år gamle. Her tre år senere, er de stadig ved at finde sig til rette på den midtjyske herregård. Selvom det lå i kortene, at det unge par ville tilbage på landet, er de gået mod nationale tendenser.

Størstedelen af danske unge søger nemlig normalt mod de fem største kommuner – København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense – og ikke en lille flække lidt nord for Horsens. Det siger Thor Andersen, forskningschef ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Dagligdagen på gården er præget af individuelle projekter. Emil driver et snedkerværksted, som han etablerede kort efter flytningen. Brigitta hjælper til på snedkerværkstedet, men har samtidig startet sin egen praksis med clairvoyance, afdødekontakt og samtaleterapi i de historiske rammer på Hanstedgaard.

Gårdens gårdbutik er med selvbetjening, så kunderne kan komme og gå, som de vil. I gårdbutikken er der et stort fokus på, at det er de lokale, varer der fremstilles i området. Her i julesæsonen er det lokale ståsted fortsat i højsædet: juletræer, juledekorationer, og julekranse, som alle fra lokale avler, bliver solgt på Hanstedgaard.

Tilbage til rødderne

Ifølge Brigitta Vang de Neergaard har det hele tiden ligget i kortene, at de to skulle ud på landet. Begge kommer nemlig begge to fra landet, og havde derfor en stor drøm at komme tilbage.

”Det var kærlighed ved første blik. Dette sted opfyldte alle vores kriterier og var præcis, som det skulle være.”

Hanstedgaard er i øjeblikket under renovering, da hovedhuset skal sammenslås med et af sidehusene. Fremtiden ser lys ud for det unge par, da én af de to højsæsoner er lige rundt om hjørnet – her til jul og efterfølgende sommerperioden. Brigitta fortæller glædeligt, hvordan hun ser frem til juleperioden, med de hyggelige stunder, som gården bringer gæsterne. Dog er det ikke julemarkeder der tiltrækker gæsterne, men derimod hverdagslivet på herregården.

”Kunderne vil gerne komme ud og nyde den normale tradition herude”, fortæller Brigitta.

Hanstedgaards historie

Herregården ånder af historie og har eksisteret siden middelalderen. Frem til 1585 var den endda ejet af kongen. I oldtiden lå gården strategisk ved en af Jyllands vigtigste færdselsveje, hvor der blev opkrævet vejskat.

Gården skiftede ejere flere gange og blev i 1694 omdannet til et fattighus af Dorothea Hansdatter Lottrup. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1789 og restaureret i 1875. Fra 1984 til 2021 blev gården drevet af Mogens Rossau Holm Jensen, som etablerede gårdbutikken.

Og siden er det Brigitta og Emil, der har stået for driften af Hanstedgaard. Fremtiden er derfor i gode hænder for gården. Naturen bliver nydt, og huset passet – alt sammen i Hanstedgaards ånd.