De mindre lokale sportsklubber har de seneste år ikke følt sig repræsenteret i Horsens Folkeblad, men i sommer købte mediefælleskabet JFM flere tv-rettigheder, som har fået de små lokale sportsnyheder på dagsordenen igen.

Af: Alfred Skov Jensen

Når du træder ind i den lokale kiosk, bliver du ramt af en sødmes duft, hylderne er fyldt med alverdens søde sager, sodavand og tobaksvarer, men det er ikke længere en selvfølge, at papiravisen er et fast inventar i kioskerne. Faktisk faldt salget af papiraviser med 12,2 procent I 2023. For et lokalt folkeblad betyder det mangel på ressourcer.

De manglende ressourcer og data har fået en større rolle på gangene ved Horsens Folkeblad, og det især mærkes på sportsredaktion. Det betyder, at distancen til de mindre byer og sportsorganisationer er blevet større.

Mindre sportsklubber føler sig truffet

En af de sportsklubber, som har følt sig overset i medierne er Odder Håndbold, og de har udvist kritik mod medierne de seneste år.

“I en by som Odder holder medieomtale liv i opbakningen og interessen,” Udtaler Direktør i Odder Håndbold, Karsten Gertsen.

Ved Horsens Folkeblad har de manglende ressourcer været skyld i, at de mindre lokale sportsnyheder har været væk fra dagsordenen.

“Det har ikke kunne lade sig gøre. Det har ikke haft nok interesse til, at det har kunne være en prioritering,” siger Ingrid Trier Christiansen, Egnsredaktør for Horsens Folkeblads Odder-redaktion.

Tv-rettigheder fornyr fokus på lokalsporten

Efter sommerferien har sportsklubber, som Odder Håndbold igen kunne se sig omtalt i avisen. Mediefællesskabet JFM købte tilbage i maj rettighederne til blandt andet første divisions håndbold for både mænd og kvinder, så du kan se håndboldkampene live på JFM Play.

Og det er noget, der kan mærkes i Odder Håndbold.

“Samtidigt med, at vi er blevet repræsenteret på JFM Play, så er vi kommet i avisen igen,” Udtaler Direktør i Odder Håndbold, Karsten Gertsen.

Serie 3 eller Landsholdet

Tommy “Kuglepen” Poulsen har beskæftiget sig med lokalsport i en menneskealder. Han var ansat ved Horsens Folkeblad i en tid, hvor de små lokale sportshistorier blev vægtet lige så højt som landsholdet.

“For mig var det lige meget, om jeg var til VM i Mexico eller til Serie 3 kamp i Hedensted, journalistik handler om historier, og der er gode historier alle steder,” Udtaler den erfarne sportsjournalist.

For Horsens Folkeblad er det et bevidst valg, at de lokale sportshistorier, i et vist omfang, igen kan finde vej ind på redaktionen.

“Den lokale sport er en væsentlig del af vores nyhedsbillede, og gennem JFM Play har vi fået et fornyet fokus på det,” Udtaler Ingrid Trier Christiansen.

Den lokale sport har igen fundet vej til spalterne, efter flere år med minimal omtale. Horsens Folkeblad har med fornyet fokus bragt lokale kampe og klubber tilbage på dagsordenen. Denne indsats styrker ifølge Tommy Poulsen forbindelsen til lokalsamfundet, og binder landsbyerne sammen. Lokalsporten lever videre i det små, ikke kun på banen, men også i medierne.

Hvert år får Horsens Kommune 1.000 nye naboer. Det giver Horsens en tredjeplads blandt kommuner med flest tilflyttere. Kommende kommunalplan fokuserer især på tiltag inden for kultur samt billige boliger. 

Af: Mateo Mygind 

Horsens står til at få en befolkningstilvækst på 5,7 procent i 2029 i aldersgruppen 24-65 år. Det viser en undersøgelse foretaget af Horsens kommune i 2024. For hele kommunen forventes befolkningstilvæksten at stige med hele 13,5 procent frem mod 2035. En stigning der kun er 4,1 procent på landsplan. Dette er en af de væsentligste grunde til, at kommunen i den kommende kommunalplan vil gøre alt for at opretholde denne befolkningstilvækst. 

”Vores mål er, at det skal være en kommune for alle, og det kræver at vi har et godt kulturliv, billige boliger og nogle gode dagtilbud til vores børn og unge”, siger borgmester Peter Sørensen (S). 

Han siger videre, at der i den kommende kommunalplan vil blive fokuseret endnu mere på netop kulturlivet, og samtidig have et øget fokus på arbejdspladser, så de kan fortsætte den gode befolkningstilvækst. Særligt Aarhus Kommune er stor bidragsyder når det kommer til nye beboere, og derfor er det også noget Peter Sørensen er meget opmærksom på: 

”Man vil også se på hvad en bolig koster i Horsens kontra f.eks. Vejle eller Aarhus. For politimanden og sygeplejersken kan du simpelthen få meget mere for pengene her, end du vil kunne i nabokommunerne”, siger Peter Sørensen.  

Kultur og boligpriser 

Med en kvadratmeterpris på 13.000 kroner ligger Horsens også meget tæt på landsgennemsnittet på 15.000 kroner, og godt under kvadratmeterprisen i Aarhus, som i andet kvartal af 2024 kom helt op på svimlende 27.000 kroner. pr. kvadratmeter. Du kan altså få det samme til halv pris I Horsens.  

Og netop det er noget Silvana Hristova kan genkende. Hun kom til Horsens fra Bulgarien i 2014, og hun har fuldt udviklingen siden da. 

”Jeg kan jo se at mange af mine naboer kommer fra Aarhus”, siger hun og konstaterer samtidig, at folk bliver boende.  

Grunden til, at hun selv er blevet boende i Horsens, siden hendes ankomst for ti år siden, er dog efter hendes egen opfattelse det fantastiske kulturliv, som Horsens tilbyder. Særligt efter hun har fået små børn. Noget som jo også falder i god tråd med den kommende kommunalplan. 

”Der sker hele tiden ting som mig og mine børn kan deltage i. Så jeg forstår udmærket borgmesterens holdning til det øgede fokus på kulturen.” 

Fremtidsudsigter 

Med den store tilflytning til kommunen kunne man fristes til at tænke om kommunen overhovedet er klar til den store mængde af tilflyttere. Men det forsikrer borgmester Peter Sørensen at kommunen er. 

”Jeg er ikke bekymret. Selvfølgelig har vi problemer, som i alle andre kommuner, men vi kan ikke give den øgede befolkningstilvækst skylden. Det er kun en fordel med flere mennesker i vores kommune. Også i fremtiden,” fortæller han.  

Den fulde kommunalplan forventes udgivet i starten af 2025. 

Stillevandringer er blevet en populær måde at komme tættere på naturen, og interessen vokser. Naturens rolige rytme hjælper dig med at finde indre ro, fortæller værten Sofie Kvist, der er naturvejleder i Horsens Kommune.

Af Emma Holm Haugaard

Den 26. november i det sene efterårslys er der nærmest larmende stille blandt de bladtomme træer i Hansted Skov. Man kan høre vandet skvulpe i Lille Hanstedå, og fodtrinslydene i de visne blade er det eneste, der indikerer, at der er nogen, der går tur.

Naturvejlederen Sofie Kvist går i front. De 11 deltagere danner en række efter hende. Ingen taler med hinanden, de nyder blot vandets syslen og vinden i ansigtet. De nyder roen til at mærke deres krop og sind.

Fænomenet er blevet mere populært, siden Horsens Kommune sammen med naturvejlederen lancerede det, og interessen for nye ture vokser.

Lilly Hauge Winther, der er tilbagevendende deltager fortæller, at turene giver hende en følelse af at være i et med naturen:

”Jeg mærker virkelig sanserne og kroppen, når jeg er er på stillevandring. Jeg kan mærke vinden, se fuglene og høre lydene. Jeg får oplevelsen af, at naturen er levende, og det stemmer sindet så godt.”

Konceptet

I alt sin enkelthed består konceptet af både korte og længere ture rundt i naturen uden forstyrrelser. De deltagende bliver guidet rundt af Sofie Kvist, så de ikke selv skal finde vej.

”Ideen er at komme ud i naturen, og åbne sine sanser, og på den måde komme ned i sin krop, og få ro i sit hoved,” fortæller naturvejlederen om konceptet.

Turene er kommet til under Horsens Kommune, hvor naturen generelt er på dagsordenen. De kører projektet Vild Med Horsens, der er stablet på benene for at øge biodiversiteten, men man forsøger også at skabe en interesse for naturen blandt borgerne med netop koncepter som dette.

Naturens effekter

Mange af de pointer som Sofie Kvist fremstiller, er også centrale pointer i SDU’s rapporten fra 2020, ”Naturen kan noget særligt”. Her står der blandt andet, at naturen giver mulighed for at finde ro og fordybelse, hvilket kan reducere stress og angst.

Aktiviteter i naturen involverer sanserne og kroppen på en måde, der kan give en følelse af velvære og glæde. Det slår rapporten også fast. Netop det taler Lilly Hauge Winther også ind i. Hun fortæller, at hun oplever, at der er livgivende energi i måden, hun er i naturen, under en stillevandring.

Næste stillevandring finder sted den 10. december i Hansted Skov, hvor man kan prøve konceptet på egen krop.

Går man en tur gennem Horsens gader, så skal man ikke lede længe efter tomme butikslokaler. Men nogle af dem som udvider på trods af byens flere tomme lokaler, er shawarma-baren Krestos. Men tomgangen i udlejning af erhvervslokaler er ikke tilfældig, det viser en rapport fra Ejendom Danmark fra slutningen af 2023.

Af Jakob Holm

På gadehjørnet mellem Nørregade og Kippervig i Horsens, udvider den lille shawarma-bar Krestos. Det gør de, efter at have fået lejemålet i den tomme butik ved siden af. Men byen med Danmarks bredeste gågade er ikke kun indkapslet af liv bag de store butiksruder. Går man rundt i byen, står massere af butikslokaler tomme, og den kedelige historie har gentaget sig i flere af landets byer de seneste år.

Krestos, som har ligget i det beskedne lokale på Nørregade, i lidt over 4 år, har nu grebet muligheden for at udvide. Det har de, efter at nabobutikkens lokale har stået tomt i lidt over en måned, kombineret med, at de gerne ville give muligheden for, at deres gæster kan sidde og spise i restauranten.

“Planen er, at vi skal lave hul i muren, så vi kan få en dør til lokalet ved siden af. Vi er klar til at åbne det allerede om en måned, fordi lokalet i sig selv ikke fejler noget”, udtaler medarbejder Brusce Hussien.

Shawarma-baren åbner det nye lokale d. 1. januar 2025, og håber på at give gæsterne rammerne for at blive og nyde deres mad i lokalet, fremfor altid at skulle tage maden med hjem.

“Normalt har vi kun plads til 4-5 mennesker herinde. Resten kommer bare og henter deres mad, og tager det med videre.”

Tomme butikker

Går man gennem Horsens’ gader, så ligner det højst sandsynligt andre byer du kender på mange punkter. Men det bybillede taler uheldigvis ind i en realitet, som synliggør et overordnet problem, som gågader de seneste år har kæmpet med, nemlig tomme butikker.

Om de tomme butikker i Horsens fortæller ejendomsmægler Lars Thygesen, fra EDC Horsens.

“Horsens passer generelt set ind i den samme kasse som andre byer, hvad angår tomme erhvervslokaler. Men overordnet er Horsens faktisk lidt bedre med, end nogle af de sammenlignelige byer”.

Videreførelse af historie

Nogle som har prøvet deres lykke i gaderne i Horsens, er Michel Schelde og Joachim Harris. De to århusianske fyre blev sammen enige om, at de kunne bruge deres kompetencer til at videreføre en historisk butik i Horsens, som ellers så ud til at måtte dreje nøglen om.

JUTA, som deres butik hedder, er en butik med over 100 års historie. Den har i årevis solgt kvalitets oste og delikatesser, men har i de seneste år haft svært ved at omstille sig til en moderne virksomhed. Det originale koncept i butikken mente Michel og Joachim, at de kunne hjælpe med at give et nyt liv:

“Vi går begge to meget op i kvalitet, og kunne genkende os selv i det som butikken i så mange år havde stået for.” Udtaler Michel Schelde, der har over 20 års erfaring i kokkeverdenen.

Udover at bringe nyt liv til butikken JUTA, som de overtog den første oktober, så har de to fyre også tænkt sig at sprede mere liv i Horsens’ gader. Det gør de ved at åbne en cafe i forlængelse af butikken, lidt længere nede af gaden, som hvis alt går som det skal, åbner fredag d. 6. december.

Foreningslivet bløder medlemmer, og især børn og unge falder fra, når det kommer til at dyrke foreningsdrevet fritidssport. Lund IF i samarbejde med Horsens Kommune og DGI, prøver at lokke de unge til foreningslivet med et nyt Børne- og Teenfitness tiltag.

Af Magnus Reinhold Haahr

14 drenge og 8 piger kunne onsdag d. 20. november forlade Lundhallen og omfavnes af vinterkulden, med ømme muskler og et smil på læberne. Lund IF har nemlig lanceret deres nye Børne- og Teen fitnesshold, der har til mål at udbrede foreningslivet, til en gruppe der de seneste år har fravalgt det. Konceptet er simpelt, nemlig fitness lavet til den yngre målgruppe 10 – 16 år. Pernille Obel, der er tidligere efterskolelærer og foreningsudvikler hos DGI, er hjernen bag projektet, og er blevet ansat i rollen for at nytænke foreningstiltag og tiltrække medlemmer til Lund IF.

”Det som foreningslivet kan er, at man kan få et frirum. Et frirum hvor man bare kan hygge sig og møde nogle nye mennesker og føle sig en del af et større fællesskab.”

De unge vender ryggen til idrætsforeningen

En rapport fra Idrættens Analyseinstitut, der blev udgivet tidligere i år, satte et spotlys på foreningslivets nedtur. Børn og unges brug af idrætsforeninger er faldet stødt siden 2020, og tabet mærkes især i aldersgruppen 13 – 15 år. De seneste medlemstal for Lund IF viser en lignende tendens. I alderen 7 – 12 år var der 92 % af deres potentielle medlemmer, der var tilmeldt Lund IF, men når børnene rammer teenager-årene, altså 13 – 18 år, så falder det til 27 %.

”Man kan se et sindssygt fald, og det er også derfor, at den her gruppe er interessant at prøve at gå ind og fange.” siger Pernille Obel

For at modarbejde denne tendens, har man været nødt til at nytænke, hvordan man imødekommer denne gruppe. Ved hjælp af spørgeskemaer og ungeråd, har man taget temperaturen på, hvad de unge ønsker fra en idrætsforening.

”I spørgeundersøgelsen der spurgte vi blandt andet, hvilke faciliteter de gerne vil have. Der kom svar som paddel, trampoliner, træningsredskaber. Så vi køber to store trampoliner, der skal bruges til udendørs gymnastikregi.” fortæller Pernille Obel

I resultatet fra samme spørgeskema var der vist stor interesse for et fitnesstilbud, hvilket gav Pernille idéen til tiltaget.

”Vores børnehold blomstrer. Der er virkelig mange medlemmer fra 3 til 12 år. Så der har vi virkelig godt fat. Jeg tror, man skal ind og være nysgerrig på, hvad det er, der gør, at de smutter, og hvordan vi kan fastholde dem.”

En ny retning

En af problematikkerne som Pernille Obel ser, og ønsker ændret, i foreningslivet, er mængden af konkurrencepræget sport. Hun mener nemlig, at en idrætsforenings rolle er at skabe samvær og at komme lidt væk fra deres travle hverdag.

”Jeg tror det er vigtigt for den her gruppe, at foreningen er et sted, hvor de ikke skal præstere, men hvor de egentlig bare skal have det sjovt og være sammen. Måske er de ikke lige den bedste til fodbold mere, så er det nemmere bare at stoppe.”

”Det tror jeg også lidt er tendensen blandt de unge, at hvis de ikke føler, at de kan slå til, så bakker de ud. Og så er det også sværere at starte til fodbold i en alder af 13 år, hvis man aldrig spiller fodbold.” siger Pernille Obel

Trods mørke tal mener Pernille Obel, at foreningslivet stadig har en fremtid i Danmark. Børne- og Teenfitnessholdet er et skridt i en ny retning med en bredere brugerforståelse- og imødekommelse.

”Jeg tror ikke, foreningen er fortid. Det håber jeg da virkelig ikke. Men det er en nytænkningstid.”, siger hun.

Byrådspolitiker vil forbedre forholdene for arbejderne i Horsens Kommunes byggeprojekter.

Af Mads Egelund Rasmussen

Der skal bedre arbejdsvilkår for byggearbejderne i Horsens Kommune, da den eksterne revision som Horsens Kommune er underlagt, ikke er nok. Det mener byrådsmedlemmet Michael Nedersøe.

”Mit forslag går ud på, at vi inddrager 3F eller andre overenskomstbærende organisationer i forbindelse med vores kontrolindsatser for sociale klausuler mest muligt.”

Forslaget fra Michael Nedersøe kommer på baggrund af de 16 kontrolforanstaltninger, der er blevet gennemført af Teknik og Miljøområdet i perioden 2020-2024.

I kontrollen for byggearbejdet er der ifølge Michael Nedersøe sket flere brud på overenskomsten. 

Senest i forbindelse med december 2023 var der kontrolsvigt på en daginstitution i Nørrestrand anmeldt. Derudover har Gedved idrætscenter og Østerhåb daginstitution også været udsat for dårlig aflønning i 2020.

”Det er dybt problematisk, da vi er en offentlig instans, der sender ting i udbud, så skal folk også afholde de klausuler, som vi sender ud,” udtaler Michael Nedersøe.

3F er klar
På den anden side er 3F klar til at være samarbejdspartner. De kan hjælpe på flere punkter ud over lønnen. De står klar til at hjælpe med lovgivningsstof.

”Vi kan se ind i fx 11-timers reglen og hviledøgnet, bliver det overholdt? Vi går meget op i sikkerhed på byggepladsen.”

3F-formanden kommer desuden ind på, at et samarbejde blandt bygge-, anlægs- og driftsopgaver. Alt sammen er set i kommuner som København og Aarhus, men det er ikke med samme model, som Michael Nedersøe foreslår.

”Det strider mod lovgivningen. Det kan ikke gå, at vi beder borgmesteren om, at han ikke overholder den gældende lovgivning. Det er han nødt til,” siger Brian Tollak.