I 53 år skabte Tommy “Kuglepen” Poulsen sportsnyheder, der samlede lokalområdet, men aviskriser satte en stopper for hans mission om nærværende journalistik

Af Alfred Skov Jensen

Når du træder ind på Tommy “Kuglepen” Poulsens bopæl i Hornsyld lidt syd for Horsens, så træder du ind i en tid, der var engang.

En tid hvor journalister og landsholdsspillere røg cigaretter og drak bajer sammen, imens de vendte kampens udfald, en tid hvor den lokale avis ligestillede serie 3 kampe med kampe fra Superligaen, og en tid hvor hver eneste lille flække blev repræsenteret i den lokale avis.

Det gik op for Tommy “Kuglepen”, at den tid var ovre, da han ikke længere var tilfreds, når han lagde sig til at sove efter en arbejdsdag.

Tommy er en af landets mest erfarne sportsjournalister, i 53 år har han beskæftiget sig med sport fra lokalområdet omkring Horsens, og i 1986 blev han anerkendt for sit arbejde, da han blev tildelt prisen som “Årets Sportsjournalist”.

Du skal ikke være længe sammen med Tommy, før du indser den enorme viden han besidder, samtalen drejer sig hurtigt væk fra emnet, og så bliver der ellers disket den ene anekdote frem efter den anden.

Tommy har været en del af det danske mediebillede så længe, at han både har været en del af den lokale sportsdæknings storhedstid, men og dens forfald.

“Vi havde et håbløst hold af journalister til sidst, vi leverede ikke noget vi kunne være stolte af.”

I starten af 2012 fusionerede Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad, og for Tommy Poulsen betød det en ny ledelse, og at han ikke længere kunne udføre sit arbejde som han plejede, han ville i hvert fald ikke blive betalt for det.

“Jeg arbejdede gerne 70-80 timer om ugen, jeg talte ikke timer, jeg knoklede bare det der var nødvendigt, og så fik jeg også en fin løn for det. Det gjorde jeg indtil den 30. december 2011, fordi der slutter vores succes som avis,” udtaler Tommy Poulsen.

Horsens Folkeblad er ifølge Tommy ikke, hvad den var engang, overarbejdstimerne kunne ikke længere betale sig, og forholdet til kilderne kunne ikke længere plejes.

“Vi fik at vide, at vi ikke måtte køre ud til vores kilder, fordi det kostede for meget, jeg mente altid, at vi skulle møde kilderne der hvor de var, fordi det er der, historierne er, og det er de historier, læseren kan relatere til,” siger den erfarne sportsjournalist.

I takt med at aviserne langsomt blev udfaset fra hylderne i de lokale kiosker, desto ringere stod det også til for Horsens Folkeblads økonomi, og det kunne ifølge Tommy “Kuglepen” mærkes på journalistikken, imens og distancen til læserne voksede også.

“Vores sportsredaktion blev ødelagt, en sportsredaktion der har leveret gode og relevante sportsnyheder i de 40 år, jeg var på bladet, vi leverede sportsnyheder, som folk kunne spejle sig i, sportsnyheder som kom ud, hvor læseren var”

Ved Horsens Folkeblad blev redaktionen mindre og mindre, og i dag er der kun en sportsjournalist som fast dækker sportsnyheder i og omkring Horsens ved Horsens Folkeblad, og det er sjældent seriebolden og de små lokale historier, der bliver dækket.

Det ikke kun i Horsens, hvor sportsjournalisterne forsvinder, det så Tommy på tætteste hold som redaktør for Danske Sportsjournalister i perioden 1998 til 2018.

“Da jeg startede som redaktør, var vi over 600 medlemmer, og i 2018 var det tal nede på omkring 450, og i dag er der kun omkring 300 sportsjournalister i Danmark”, fortæller Tommy

En udvikling Tommy “Kuglepen” Poulsen kun kan gisne om, nogensinde kan stoppes.

I en tid hvor mistrivsel fylder meget, arbejder frivillige for at samle ind til en af de organisationer, der tager et opgør med unge, der har det svært. Traditionen tro afholdes der julemærkemarch i Horsens for 48’erne gang.

Af Andreas Reiter

For Julemærkehjemmet er julen forbundet med velgørenhed, og igen i år afholder de julemærkemarch i Horsens. Den første december samles frivillige, familier og lokale borgere for at gå den velkendte rute og støtte Julemærkehjemmenes arbejde med at hjælpe børn, der har det svært.

Julemærkemarchen i Horsens 

Horsens har siden 1978 afholdt julemærkemarchen. Arrangementet blev mellem 2008 og 2012 afholdt af Horsens Firma- og Familie Idræt, men er siden blevet overtaget af Lene Roddewig, som sammen med familien valgte for at overtage projektet, da Horsens Firma- og Familie Idræt ikke længere kunne løfte opgaven. Ifølge Lene Roddewig selv, er det vigtigt at blive ved med at afholde arrangementet i Horsens. ”Arrangementet er vigtigt, fordi det samler familier og venner om en god sag”.

Et familieprojekt 

For Lene Roddewig er julemærkehjemmet noget, der betyder meget for hendes familie. Lenes søster var nemlig en af dem, der virkelig havde godt af et ophold på et julemærkehjem. Derfor er det for Lene og hendes familie vigtigt at sørge for at give børn i mistrivsel muligheden for at få den hjælp, de har brug for. For Lene selv er det noget, der betyder meget for hende.

”Det er noget der gør mig glad, og det giver en fantastisk følelse i kroppen at hjælpe de børn, der har det svært”. 

Stor personlig betydning 

Når man skal komme børn mentale udfordringer til livs, er der en række forhold, som er afgørende. Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed er det vigtigt, at de ydre faktorer er på plads. Det er vigtigt at have nogle gode sociale forhold og rammer, der kan hjælpe en med at aflaste, for de ting der belaster hverdagen. Og netop det er, hvad Lene føler julemærkehjemmet bidrog til, da hendes søster var der tilbage i 1978.

”Julemærkehjemmet betød rigtig meget for min søster, det gav hende de sociale og faglige kompetencer”.

Julemærkehjemmene er afhængige af støtten 

Ifølge Julemærkehjemmets egen hjemmeside, dækker den offentlige støtte kun 2,7 % af de udgifter, de har i forbindelse med deres arbejde. Derfor er julemærkehjemmene afhængige af donationer, for hvert barn koster julemærkehjemmene 95.730 kroner. Derfor er frivillige som Lene Roddewig et krav for at julemærkehjemmene fortsat kan lave deres arbejde. 

Marchen er efterhånden blevet en tradition, hvor mange mennesker samler sig, for det formål at bekæmpe mistrivsel og mobning blandt unge. I 2023 samlede arrangementet på landsplan ind for 1.260.000 kroner.

Julemærkemarchen finder sted på Hattingvej 14 den 1. december klokken 9. Der er mulighed for at købe billetter på nettet, eller når man møder op. Indtil videre er 54 tilmeldte, men Lene Roddewig forventer, at arrangementet vil tiltrække mellem 100 og 200 personer.

Af: Juliane Moesgaard

Da Maggie, en lille fransk bulldog, forsvandt fra sin ejer i Horsens, satte det gang i en intens og engageret eftersøgning, hvor store dele af lokalsamfundet deltog. Efter to døgn alene i vinterkulden blev Maggie endelig fundet den 21. november – takket være en imponerende indsats fra frivillige. Oplevelsen har inspireret lokale ildsjæle til at oprette en gruppe dedikeret til eftersøgning af bortkomne dyr.

“Det hele startede med, at der blev efterspurgt nogen til at koordinere eftersøgningen i en Facebook-gruppe,” fortæller én af de koordinatore, Christina Wedel, som tog affære sammen med sin veninde. “Søgningen var blevet usammenhængende, fordi der ikke var nogen koordinator for det hele. Vi besluttede, at det kunne vi hjælpe med.”

Efterlysningen af Maggie havde i forvejen skabt stor opmærksomhed i den lokale Facebook-gruppe for Horsens og omegn, hvor borgere ivrigt havde delt mulige spor og billeder i håb om at hjælpe med at finde hende. “Vi brugte tid på at samle alle observationer, men det var svært, for hun var blevet set både i øst og vest,” siger Christina Wedel. Trods udfordringer lykkedes det at samle mange frivillige, der blev sendt ud for systematisk at afdække nærområdet.

De to veninder oprettede en midlertidig “kommandocentral” ved Rema 1000 i Torsted. Her samlede de frivillige, koordinerede indsatsen og sendte folk ud til specifikke områder. Efter utallige timers søgning og meldinger om spor fra både Torsted og Horsens, kom det afgørende gennembrud fra en borger der mente at have set hunden i sin baghave.

“Min hund, Mickey, begyndte pludselig at pibe og trække i snoren ved indkørslen,” fortæller hun. “Da jeg kiggede ind, stod Maggie der. Det var en kæmpe lettelse.”

Denne oplevelse førte til oprettelsen af Facebook-gruppen “ Forsvundet hunde, heste, køer m.m. i Østjylland.”, hvor frivillige nu kan melde sig til fremtidige eftersøgninger. Gruppen har allerede set stor opbakning. “Vi er seks administratorer og har rigtig mange frivillige. Når vi deler opslag, spredes de hurtigt og bredt,” fortæller hun. Samarbejde på tværs af andre lignende grupper bliver også udforsket, blandt andet med grupper, der har adgang til droner.

“Vores mål er at handle hurtigt og effektivt, så vi kan finde dyrene i tide. Vi gør det af ren kærlighed til dyr – det er ikke kun hunde, men også heste og køer,” siger hun og påpeger, at mindre dyr som katte og kaniner ofte er for udfordrende at spore på grund af deres størrelse og antal. Gruppen vil dække områder inden for en radius på 30 minutter omkring Horsens for at holde transportudgifter nede, da alt arbejdet er frivilligt og uden betaling.

Gruppen har allerede etableret procedurer for, hvordan de bedst muligt kan organisere indsatsen fremover, og historien om Maggie er blevet et symbol på, hvad lokalsamfundet kan opnå, når det står sammen.

Med millionbeløb fra finansloven håber Horsens Kommune at styrke børns trivsel og mindske sociale forskelle gennem skolemadsordningen. De vil gå benhårdt efter at blive taget i betragtning, når det skal vælges, hvem der skal være med i det nye forsøg

Af: Emma Holm Haugaard

Horsens Kommune vil vælges, når staten skal beslutte hvilke kommuner der skal deltage i forsøget om skolemad i grundskolerne. Det fortæller det socialdemokratiske byrådsmedlem Anders Bruun Rasmussen.

Ifølge ham vil det være med til at mindske uligheden og give eleverne mere energi til at sidde på skolebænken:

”Der er nogle børn, som får sunde og nærende madpakker med, og så er der de børn, der ikke får det. Og det går ud over læringen og koncentrationen.”

Han pointerer ligeledes også, at det er et af de områder, hvor man faktisk kan udligne nogle af de forskelle, som børn har med hjemmefra.

De pointer som socialdemokraten har, er netop det ideen bagved forsøget er. Initiativet er motiveret af et ønske om at forbedre både børns sundhed og trivsel, men også deres indlæring i skolen.

Forsøgsordningen

Den 22. november 2024 præsenterede regeringen sammen med SF og Radikale Venstre  finansloven for 2025. Et af de store punkter og også overraskelser i finansloven er, at der bliver afsat et trecifret millionbeløb til et forsøg med skolemad i landets grundskoler.

Skolemadsforsøget kommer til at gælde for over 20.000 elever. Det er dog kun en brøkdel af alle de elever, der er i de danske grundskoler. Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2023 er der 678.544 elever i grundskolerne.

Derfor kan der også godt blive kamp om pladserne i forsøget. Her vil Anders Bruun Rasmussen, hans partifæller og borgmesteren i Horsens Kommune råbe op om, at de både synes, at det er en god idé, men også at de gerne vil deltage i forsøget.

Udfordringer ved ordningen

Anders Bruun Rasmussen siger, at der selvfølgelig også er udfordringer ved ordningen. Både økonomisk, logistisk og også rent opdragelsesmæssigt. Han synes ikke at det offentlige skal stå for alt i samfundet, og han mener også, at der er en vigtig læring i, at børn selv lærer at smøre deres madpakker.

Derudover kræver det også mange penge, og der skal også laves køkkener, for at forsøget kan stables på benene. Han synes dog ikke, at udfordringerne vejer tungere end de positive ting ved forsøgsordningen.

”Det skønne ved politik er, at man så gerne vil kunne sætte alt ind i et regneark, og så skal man kunne måle på ting. Jeg er 100 procent sikker på, at det her vil være en god ting, og jeg er sådan set også lidt ligeglad med om man kan måle det i et regneark.”

Fremtidsudsigterne

Når forsøget når til vejs ende, så skal det besluttes om skolemad skal indføres over hele landet.

Hvis det er tilfældet, vil det koste mellem 2 og 3,3 milliarder kroner årligt. Det viser beregninger lavet til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

I den forbindelse siger socialdemokraten også, at under forsøget vil staten skulle finansiere skolemadsordningen, mens efterfølgende skal der nok findes nogle midler i kommunerne. Hertil pointerer han også, at det er en svær opvejning:

”Men pengene ville jo skulle findes inden for skolevæsenet, og det er super presset mange steder. Det er det også i Horsens.”

Den hyggelige, lokale gårdbutik Hanstedgaard blomster i højsæsonerne. Den har nemlig fået nye ejere, der er ved at give gården nyt liv. Et liv, som meget få unge tilvælger.

Af Jeppe Grue-Sørensen

Den gamle Herregård, Hanstedgaard i det nordlige Horsens fik i 2021 nye ejere. Da Brigitta og Emil Vang de Neergaard overtog gården var de 23 og 24 år gamle. Her tre år senere, er de stadig ved at finde sig til rette på den midtjyske herregård. Selvom det lå i kortene, at det unge par ville tilbage på landet, er de gået mod nationale tendenser.

Størstedelen af danske unge søger nemlig normalt mod de fem største kommuner – København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense – og ikke en lille flække lidt nord for Horsens. Det siger Thor Andersen, forskningschef ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Dagligdagen på gården er præget af individuelle projekter. Emil driver et snedkerværksted, som han etablerede kort efter flytningen. Brigitta hjælper til på snedkerværkstedet, men har samtidig startet sin egen praksis med clairvoyance, afdødekontakt og samtaleterapi i de historiske rammer på Hanstedgaard.

Gårdens gårdbutik er med selvbetjening, så kunderne kan komme og gå, som de vil. I gårdbutikken er der et stort fokus på, at det er de lokale, varer der fremstilles i området. Her i julesæsonen er det lokale ståsted fortsat i højsædet: juletræer, juledekorationer, og julekranse, som alle fra lokale avler, bliver solgt på Hanstedgaard.

Tilbage til rødderne

Ifølge Brigitta Vang de Neergaard har det hele tiden ligget i kortene, at de to skulle ud på landet. Begge kommer nemlig begge to fra landet, og havde derfor en stor drøm at komme tilbage.

”Det var kærlighed ved første blik. Dette sted opfyldte alle vores kriterier og var præcis, som det skulle være.”

Hanstedgaard er i øjeblikket under renovering, da hovedhuset skal sammenslås med et af sidehusene. Fremtiden ser lys ud for det unge par, da én af de to højsæsoner er lige rundt om hjørnet – her til jul og efterfølgende sommerperioden. Brigitta fortæller glædeligt, hvordan hun ser frem til juleperioden, med de hyggelige stunder, som gården bringer gæsterne. Dog er det ikke julemarkeder der tiltrækker gæsterne, men derimod hverdagslivet på herregården.

”Kunderne vil gerne komme ud og nyde den normale tradition herude”, fortæller Brigitta.

Hanstedgaards historie

Herregården ånder af historie og har eksisteret siden middelalderen. Frem til 1585 var den endda ejet af kongen. I oldtiden lå gården strategisk ved en af Jyllands vigtigste færdselsveje, hvor der blev opkrævet vejskat.

Gården skiftede ejere flere gange og blev i 1694 omdannet til et fattighus af Dorothea Hansdatter Lottrup. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1789 og restaureret i 1875. Fra 1984 til 2021 blev gården drevet af Mogens Rossau Holm Jensen, som etablerede gårdbutikken.

Og siden er det Brigitta og Emil, der har stået for driften af Hanstedgaard. Fremtiden er derfor i gode hænder for gården. Naturen bliver nydt, og huset passet – alt sammen i Hanstedgaards ånd.